KøbenhavnPaaHolbergsTid

116 Fægtemestere. Magistraten om en, der søgte saadan Bevilling, at lian »har vel forevist os et Lærebrev af Indhold, at han skal have læ rt Fægte­ kunsten, men hvad Kapacitet han der udi har, vil vel ankomme paa Prøve, hvilken han efter vores allerunderdanigste Tanker hør vise saavel med en Pioret imod en derudi erfaren Person, som ved at give Lektioner, førend ham blev tilladt at nedsætte sig her. Skulde han da i Gjerniugen præstere hvis (hvad) han giver sig ud for, vides ikke allerunderdanigst at erindre, som kunde hindre, at ham jo kunde tillades derved at ernære sig, dog at saadan Bevilling ikke skulde være et Monopolium for ham til at hindre and re, som paa samme Kunst ligeledes maatte resolvere sig til at bo her og forstaa den, men alene forskaanes som en anden Borger at søge sit Brød ved sin Profession saasom enten Dansemester, Spillemester og andre deslige Informatores, hvoraf flere ernærer sig her end en.«) I Forbindelse hermed kan det omtales, at foruden Fægtekunst øvede man andre Vaabenidrætter. Der holdtes ogsaa Skydeøvel- ser. Saaledes bestod det saakaldte Frihaands-Skydeselskab i Sølv­ gade og det danske Kompagni (nu det kgl. Skydeselskab) i nogle Aar af Frederik IY ’s Regeringstid, men 1726 var vistnok intet af dem i Kraft, ti 29. Nov. fik Evald Schrøder kgl. Bevilling paa at indrette en Skydeplads udenfor Byen, »da der var adskillige baade civile og m ili­ tære, der gjærne øvede sig i at skyde til Skive eg andre deraf depen- derende Exercitier 14).« Det vides ikke, om det er de her nævnte Personer, der Aaret efter viste deres Kunst for Hoffet. I »ExtraordinaireRelationer« fortælles: »Den 24de Feb. 1727 har et Kompagni Friskyttere her af Sta­ den bestaaende af 33 Personer, med deres Anfører den kgl. Hof­ konditor Ziegler og foregaaende Musik indfundet sig paa Ridebanen for den saa kaldede Prinsens Gaard i Frederiksberg By [nu Rund­ delen], og der ej lidet fornøjet det kgl. Herskab ved at vise deres Kunst og Færdighed i at skyde til den der paa en Stang opsatte Papegøje. Samme Dag og paa samme Sted har og Amagerne ind­ stillet sig forat øve udi Herskabets Overværelse deres sædvanlige Fastelavns Lystighed « I Epistel 86 skriver Holberg mange Aar efter (1748) i Anledning af, at han havde mødt en gammel Fægtemester, der kla­ gede over Mangel paa Næring, og at det var ikke saaledes tidligere: »For 40 Aar siden var en Fægtemester udi samme Anseelse som en