KøbenhavnPaaHolbergsTid

Parykker. 113 Hvor mange Slags, man havde Brug for, ses af de Bekjendt- gjørelser, som en Parykmager Kilian Druebin, der en Tid var Hol­ bergs Gjenbo, indrykkede i Aviserne nogle Aar senere. Han havde til Salg engelske, franske, spanske Allonge-, Abbé-, Pidske-, Pung-, Præste-, Kokarde-, Eoset-, Melange-, Demi-Carree-, Mirledon-Parykker, for ikke at tale om Kina- og Ostindiefarer-Parykker uden Pudder i Bukle-Pa 9 on; Farverne var hvide, graa, griseille, cendré, blonde, brune, sorte med mange Mellemformer og Mellemfarver.7) »Vi maa gjøre os det tydeligt, hvilken Højde i deres despotiske Magt Mode, Ind­ bildning og Hofskik maatte opnaa for at kunne grundfæste det al­ mindelige Herredømme af en saa unaturlig, ubekvem, kostbar og for en Del usund Vane, som medførte at berøve Hovedet de naturlige Haar eller kvæle dem i deres Væxt og hindre Uddunstningen ved en kunstig dannet Haarhue, hvis forskjellige Former alle forenede sig i dette Resultat, at jo lettere, bekvemmere og sirligere en Paryk skulde være og jo mere det skulde blive muligt at bære den uden rent at rage Hovedet eller bolde Haaret ugenlig under Saxen, desto højere steg dens Pris ligesom den aarlige Bekostning for at bolde sit Hoved under Paryk. Beretninger lierom gaa indtil det fabelagtige, men at Stadsparykker fra 50 til 100 Rdl. ikke vare sjeldne ved Hoffet og i Hofkredsen, har man Grund til at antage, naar man ser, at Lakejerne ved det brandenborgske Hof 1699 gik i Parykker til 15 Rdl. Stykket.8) Naar man altsaa paa den Tid skulde spørge efter en Mands Udseende, f. Ex. ved Politiforhør, og fik at vide, at han bar sit eget Haar, vidste man, at han tilhørte den fattigste Arbejdsklasse. Biskop Henrik Bornemann, der døde 1710, var den sidste Biskop i Sjælland, der gik med Skjæg, det var langt og han bar det paa Rejser i en Fløjels Pung. Lapsene bar Pungparykker. Det er derfor, Holberg selv et Sted taler om, at man har ment, at han i »Jean de France« i Steden for at lade Jean tro, at det er Mode i Paris at knappe Kjolen bagpaa, da burde have givet denne en uhyre Pungparyk, der bredte sig over Ryggen.9) I »Den ellevte Juni« (1, 1) siger den ene Proprietær, at hvis der var lige saa mange Penge i Byen som Punge, var den rigere end Amsterdam eller London, men Ulykken var, at de hang bag i Nakken og var ganske tomme. I »Maske­ raden« (1, 11) taler Arv om Lakejernes Hovmod, naar de havde faaet en Pung i Parykken. I »Jeppe paa Bjerget» (3, 2) bærer ogsaa Ride­ fogden Silkepung bag i Haaret. Det ses af »Henrik og Pernille« (1,