KøbenhavnNivellementspunkter_1945

VII I blik i, hvorledes Københavns Nulniveau er blevet til, og hvorledes det er blevet bevaret til Nutiden, idet man samtidig skal give en ganske ko rt Fremstilling af, hvorledes de allerældste K rav om Fore­ tagelse af Nivellementer i København opstod. Springer vi da ca. 300 Aar tilbage i Tiden, vil vi se, at Københavns Gader den Gang havde begyndt at faa Stenbrolægning, og det var derfor af stor Betydning, at Rendestenene — som baade skulde bo rt­ føre Regnvandet fra Gaderne og Spildevandet fra de tilstødende Gaarde — havde et saadant Fald, at Vandet ikke opstemmedes og oversvømmede Gaderne og fyldte Kældrene. Brolægningen var im idlertid i de T ider ikke nogen kommunal, men en rent p riv at Opgave, der paahvilede hver enkelt Grundejer, og det er derfor intet Under, at det kunde knibe stærkt at faa det hele til at passe sammen, saa Gaderne blev jævne, og Rendestenene fik frit Løb. Man savnede faktisk et Nivellement og en Fastlæggelse af, hvilke Højder der skulde overholdes i de forskellige Gader. I 1651 paalagde Frederik I II da ogsaa Bygmesteren O lu ff van Steenwinkel — foruden adskilligt andet — at foretage et Nivellement og afpæle de Højder, der skulde overholdes. Da han im idlertid et Aarstid efter blev sendt til Skaane, har han næppe faaet gjort syn­ derligt ved det, specielt da han som nævnt ogsaa havde adskillige andre Hverv. Det ses iøvrigt ikke, at nogen anden kom til at afløse ham i det nævnte Arbejde, og Forholdene var i hvert Fald i 1680 saa elendige, at Kongen — nu Christian V — bestemmer »at Steenbroerne udi alle gader og stræder skal optagis og paa nye efter vaterpas omleg- gis«. Det er saaledes — ganske naturligt — Nivellementet, der skal afhjælpe Miseren. T i Aar efter, da København paa den navnkundige Ole Rømers Initiativ havde faaet en Stadskonduktør, hører vi atter om N ivelle 1 ment, idet det udover de matrikulære Opgaver ogsaa blev paalagt ham »Maal og W atterpas at tage« til Brug for Nedlægningen af de Trærender, der førte Drikkevandet ind til Byen bl. a. fra Emdrup Sø. Med Brolægningen og Rendestenenes Fald blev det dog stadig ikke bedre, hvilket fremgaar af et kgl. Rescript af 31 . Okt. 1702 , hvor­ efter der blev nedsat en Kommission, der skulde overveje »paa hvad maade i eragte, at vand faldet paa gaderne her i Kiobenhafn og Christianshafn best kand indrettes.« Men trods alle Forsøg fra Kon­ gens Side paa en Forbedring var Tilstanden dog endnu i 1726 »uor