KøbenhavnNivellementspunkter_1945

XI II Man havde saaledes ved dette Valg opnaaet Forbindelse med Tuxens Nivellement. i i . Oktober 1854 afleverer Kaptajn Schovelin sit Nivellement sammen med en Skrivelse til Magistraten, hvori det bl. a. hedder: »Ved denne Lejlighed tager jeg mig den Frihed at henlede den ærede Magistrats Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at det paalægges alle de Grundejere, paa hvis Bygninger Jernplader ere indmurede, saa vidt muligt at drage Omsorg for, at de ikke beska­ diges, eller at vedføjede T al gjøres ulæselige. N a a r Pladen eller Tallet beskadiges, enten ved Istandsættelse af Bygningen eller paa anden Maade, maa Grundejeren ikke selv lade foretage nogen Udbedring deraf, men han skal snarest mulig indberette det til Magistraten, for at denne kan lade foretage det Fornødne.« Det er overordentlig interessant at se, at Schovelin her i 1854 kræver den Beskyttelse af Nivellementsmærker mod Overlast, hvorom vi faktisk først fik tilstrækkelig kraftige Bestemmelser i den, i For­ bindelse med Københavns ny Byggelov af 29 . Marts 1939 , den 18 . December samme Aar stadfæstede Administrationsvedtægts § 17 . — N u var saaledes ogsaa de udenbys Jorder blevet nivellerede, og med den store Forskel fra Nivellementet af den indre By, at medens dennes Mærker saa godt som kun var malede Streger paa Husene, var Nivellementspunkterne i Forstæderne markerede ved indmurede galvaniserede Jernplader eller solide Granitsten anbragt 4 Fod ned i Jorden og med 1 Fod over denne — altsaa virkelige Fixpunkter — hvilket betød en meget mærkbar Fremgang og gjorde dette Nivelle­ ment langt værdifuldere for Eftertiden. Endnu i Dag forefindes 9 af Schovelins Punkter i den oprindelige Etablering, nemlig 6 Sten og 3 Plader. Da Størsteparten af Tuxens malede Streger allerede forsvandt i Løbet af den paafølgende halve Snes Aar, blev det, da der i 1855 skulde udarbejdes en Kloakplan for den indre By og Christianshavn, nødvendigt at foretage et ny t Nivellement for dette Omraade. Et saadant blev da i Løbet af Aaret 1855 ud fø rt af 3—4 Assistenter ved det kommunale Anlægskontor for Gas- og Vandværker under Ledelse af dettes tilsynsførende Ingeniør, daværende Vandinspektør — senere Stadsingeniør og Professor — cand. polyt. L. A. Colding. I Forordet til Kotelisten angiver Colding, at Nulpunktet paa Vand­ standsmærket paa Gammelholm er Nivellementets Nulpunkt. Man skulde herefter, saaledes som Colding ogsaa har troet det, mene, at Nulniveauet for dette Nivellement var sammenfaldende med Tuxens og Schovelins. Statsgeodæt, Magister O. Simonsen har imidlertid