KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

656

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

deres udfordrende opførsel lige til det sidste, men efterhaanden spredtes visheden om, at afslutningen nærmede sig. Politikerne og Frihedsraadet drøftede sammen­ sætningen af frihedsregeringen; i slutningen af april begyndte rygterne at sive ud om Himmlers henvendelse til den svenske grev Folke Bernadotte om kapitula­ tion i forbindelse med de danske og norske koncentrationslejrfangers overførelse til Sverige. 30. april var grev Folke Bernadotte i København, hvor han for­ handlede med en af Flimmlers medarbejdere Schellenberg og Dr. Best. Den københavnske befolkning troede, han var kommet til København for at ordne den tyske kapitulation, og forsamledes i tusindvis foran Hotel d’Angleterre, hvor han var taget ind. Pludselig kom en bande HIPOfolk farende i biler og begyndte at skyde paa menneskemasserne, som spredtes til alle sider. Den næste dag meddelte Hamborg radio, at Hitler var død i Berlin, og alle var nu klar over, at det kun drejede sig om dage, inden afslutningen kom. Folk, der havde holdt sig skjult, dukkede atter frem, overbevist om, at Gestapo havde andet at tænke paa end foretage arrestationer. Rigsdagens medlemmer samledes i København, og Christiansborg var en sydende heksekedel. Mod­ standsbevægelsens styrker holdt sig parat. De ventede kun paa ordren til at angribe. 4 . maj om aftenen klokken 20,35 lød meddelelsen fra B.B.C., at tyskerne havde kapituleret i Nordtyskland, Holland og Danmark. I løbet af faa øje­ blikke var København et bølgende hav af jublende mennesker, og den største aften i byens historie udviklede sig som et væld af indestængt følelse, der plud­ selig fik frit løb. Fra ydmygelsen den 9. april over folkestrejkens oprejsning i juli iq 44 og gennem terror og lidelser var København atter blevet fri, men da dagen gryede 5. maj, stod Københavns borgere overfor de store opgaver, som genopbygningen af deres smukke by krævede.