KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

652

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

forhandling og udtalte, at det københavnske pak nu skulde faa pisken at føle. Hvis ikke der blev ro og orden til lørdag formiddag, vilde tyskerne sørge for, at den blev gennemført. Fra tysk side blev der endvidere i dagens løb overfor de danske embedsmænd truet med, at hvis ikke København faldt til føje, vilde der blive iværksat luftbombardementer og anstiftelse af brande i de mest urolige kvarterer som f. eks. Istedgade. Samme aften tog den tyske terrorskydning til, hvorved ca. 2000 blev saaret og 16 døde. Endvidere besatte tyske tropper kl. 21 alle kommunale værker og afbrød vand, elektricitet og gas. I tusindvis begyndte befolkningen at forlade byen. Nu greb Frihedsraadet ind i situationen. Fredag aften søgte det forbindelse med de ledende politikere og afholdt et møde med den tidligere statsminister Buhi i en lejlighed i Gothersgade. Det viste sig dog her, at politikernes og Fri- hedsraadets opfattelse af situationen, og hvad den kunde føre til, var vidt for­ skellige, og mødet endte uden resultat. Frihedsraadet udsendte derfor samme aften et opraab, hvori det opfordrede København til at fortsætte strejken, indtil Schalburgkorpset var blevet fjernet fra landet, og den etablerede faktiske und­ tagelsestilstand ophævet. Den næste dag - lørdag 1. juli - blev der over hele byen opslaaet plakater, som meddelte, at den øverstkommanderende for de tyske tropper paa Sjælland, generalløjtnant Richter, fra kl. 12 vilde overtage den udøvende magt i byen, at al trafik ud af og ind til byen var forbudt, samt at de tyske patruljer vilde skyde paa alle grupper, der talte mere end 5 mennesker. Samme eftermiddag forhandlede kredsen i udenrigsministeriet videre om det paatænkte opraab til befolkningen. Det var klart, at saa længe tyskerne holdt elektricitetstilførslerne til fabrikkerne spærret, vilde en opfordring til at gen­ optage arbejdet være meningsløs. Direktør Svenningsen optog derfor forhand­ linger med dr. Best om dette spørgsmaal. Den tyske rigsbefuldmægtigede gik efter mange vredesudbrud med til, at de kommunale værker atter blev aabnet. Med hensyn til opraabet akcepterede han dette med udeladelse af et »beklage­ ligvis«, der hentydede til den tyske aktion. Samtidig forlangte han imidlertid, at departementschefen i justitsministeriet Eivind Larsen og formanden for De samvirkende Fagforbund Eiler Jensen skulde afgaa, da de efter hans mening i det skjulte støttede den illegale kamp, og endelig krævede han, at den tabte produktion skulde indvindes ved overarbejde. Under de følgende forhandlinger i udenrigsministeriet erklærede baade Eivind Larsen og Eiler Jensen, at de var villige til at gaa, men fagforenings-