KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

650

De illegale aviser fik større og større udbredelse, og Frihedsraadets autoritet voksede. Tyskerne svarede med modterror. I september udsendte de meddelelse om den første officielle henrettelse for sabotage. Schalburgkorpset, som var blevet oprettet i februar, og andre terrorgrupper blev sat ind. I december gav Hitler ordre til schalburgtagen og clearingmordene. I begyndelsen af 1944 blev saa- ledes Kaj Munk myrdet, og der forøvedes schalburgtage mod de store films­ selskabers ateliers og mod Kinopalæet. I slutningen af juni ig 44 kom det store sammenstød mellem Københavns befolkning og tyskerne. I løbet af juni maaned gennemførtes sabotager mod flere københavnske virksomheder, som arbejdede for tyskerne, blandt andet blev Riffelsyndikatet sprængt og brændt 22. juni. Tyskernes svar blev schalburgtage i Tivoli, mod Borgernes Hus og paa Studentergaarden, og mandag d. 26. gav den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best ordre til indførelse af spærretid fra kl. 20 til kl. 5. Dette opirrede arbejderne, og samme dag forlod de Burmeister og Wain kl. 12 og sendte samtidig en skrivelse til Best, hvori de meddelte ham, at naar de ikke kunde faa lov til at gaa ud om aftenen og passe deres kolonihaver, maatte de tage fri om eftermiddagen. Burmeister og Wain-strejken smittede i andre virksomheder. Endvidere over­ holdt folk ikke udgangsforbudet, og følgen blev, at tyske patruljer skød paa dem, der opholdt sig paa gaderne, hvilket yderligere ophidsede stemningen. Om onsdagen - den 28. — henvendte formanden for De samvirkende Fagfor­ bund, Eiler Jensen, sig til udenrigsministeriets direktør Svenningsen og frem­ hævede overfor ham, at spærretiden ensidigt ramte den københavnske arbejder­ befolkning. Svenningsen gik til Best, og denne gjorde derefter den indrømmelse, at spærretiden blev udskudt til klokken 23. Paa dette tidspunkt var stemningen i befolkningen imidlertid steget saa meget, at den maatte have luft. Torsdag aften skød tyskerne paa nogle spor­ vognsfolk i Istedgade, og fredag morgen indtraf det samme paa Amager. Spor­ vognsfunktionærerne nedlagde derefter arbejdet. Samme morgen havde aviserne bragt meddelelse om tyskernes henrettelse af Hvidstengruppen, og dette lagde yderligere ved paa vredesbaalet. I løbet af formiddagen affolkedes arbejds­ pladserne, og fredag eftermiddag var folkestrejken gennemført over hele Køben­ havn. Folkestrejken udløste 3 aars opsamlet vrede og bitterhed. Den vendte sig ikke alene mod tyskerne, men ogsaa mod danskere, som mistænktes for sam­ arbejde med dem. Saaledes blev om fredagen Bryde Nielsens forretning paa