KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y

551

udøvere, der var foregaaet i løbet af 25 aar, og som næsten udelukkende faldt indenfor smaahandelen. Den lønstigning, der saaledes begyndte i 1890erne, fortsatte ind i det nye aarhundrede og kulminerede efter en standsning i aarene umiddelbart efter den første verdenskrig. Den var resultatet af de gode konjunkturer i forbindelse med fagforeningernes stigende indflydelse. I 1898 var lønnen for svende og arbejds- mænd steget til henholdsvis 1180 og 915 kroner, og i 1904 foretoges en ny regu­ lering til 1200 og 1000 kroner. Ganske vist medførte det københavnske byggekrak i 1907-08 en øjeblikkelig stagnation med stor arbejdsløshed, og naturligvis især indenfor byggefagene. Krisen blev dog hurtigt overvundet, og en ny opgang satte ind, saaledes at de faglærte umiddelbart før krigsudbruddet i i p i 4 havde 1800 kroner og arbejds­ mandene 1300 kroner i aarsløn. De tal for aarsindtægterne, som ovenfor er angivet, dækker dog ikke det fulde beløb, hvor det drejer sig om familier. I mange tilfælde tjente baade konen og børnene penge, og stort set kan i saadanne tilfælde mandens løn anslaas til at have udgjort ca. 90 % af familiens samlede aarsindtægt. I ovenstaaende oversigt er regnet med de beløb, som blev udbetalt i penge. For at faa et billede af den brede københavnske befolknings levevilkaar vil det imidlertid være nødvendigt at se paa, hvorledes varepriserne udviklede sig. Den stigning i varepriserne, der satte ind i 1871, gav som resultat, at pris­ niveauet i 1874-1875 laa ca. 20 % højere end ved tiaarets begyndelse. U d ­ viklingen var dog meget ujævn. Saaledes svingede levnedsmiddelpriserne stærkt Kaffeprisen gik 802% op, mens sukker, kartofler og oksekød kun blev 5-6 % dyrere. I 1875 kulminerede opgangen, hvorefter priserne igen gik ned, saaledes at de i 1878 gennemgaaende havde samme højde som i 1870. Dette prisfald fortsatte indtil midten af 90erne. Fødevarepriserne viste saa­ ledes en nedgang paa 25 % . Ogsaa andre af dagliglivets nødvendigheder blev billigere. En pakke tændstikker, der i 1880 kostede 20 øre, var i 1895 nede i 13 øre, og den uundværlige brændevin gik i samme tidsrum ned fra 4 o øre til 30 øre pr. liter. Nogle beklædningsgenstande blev billigere. I 1874 betalte man 2,35 for et sæt herreundertøj; i 1898 kostede det kun 1,10. Derimod holdt priserne paa habitter og fodtøj sig nogenlunde konstant. I 1874 kostede saaledes et jakkesæt 65 kroner, mens det i 1898 var steget med tre kroner. Hvorledes fordeles nu familiernes indtægter paa de forskellige poster i bud­ gettet? En undersøgelse fra 1872 viser, at en arbejderfamilie med 2 børn paa