KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y

5 4 9

af værelser til logerende; blev dette ikke overholdt, kunde kommissionen be­ stemme, at ejeren opsagde vedkommende lejer. Ifølge denne sundhedsvedtægt skulde der være mindst 250 kubikfod luft til hver beboer og i kælder, stue og kvist mindst 300 kubikfod. Overholdelsen af sundhedsvedtægtens bestemmelser var dog maadelig, og aarsagen hertil var først og fremmest, at der ikke fandtes systematisk kontrol, da myndighederne var uvillige til at gribe mere ind end allerhøjst nødvendigt. Først efter den første verdenskrig blev dette forhold ændret. En gennemgribende sanering af gamle og usunde kvarterer kom ikke rigtig i gang i denne periode. Størsteparten af byggeriet skete paa privat initiativ, og bygherrerne var mere interesseret i at faa saa meget ud af grundene som muligt end i at bygge tidssvarende og sunde boliger. Fra slutningen af aarhundredet tog kommunen dog dette spørgsmaal op. Omkring 1900 købte den med statens støtte en række ejendomme i det berygtede Brøndstræde-Vognmagergade kvar­ ter og lod dem nedrive. Her opstod derefter Christian IX ’s Gade, hvor smalle gyder afløstes af brede, luftige gader. Man var dog ikke kommet langt med saneringsprojekterne i 1 9 14, og den første verdenskrigs udbrud satte bom for al tanke om yderligere bestræbelser i denne retning. Dagligliv og sociale forhold. Det materielle grundlag for den københavnske befolknings liv forskydes i denne periode væsentligt. Umiddelbart før industriens opsving i 70erne tjente omtrent 3 /£ af byens mandlige forsørgere under 800 kroner om aaret; ca. 10 % havde mellem 800 og 1200 kroner i skatteindtægt, og et lignende antal fik fra 1200 til 2200 kroner, mens under 10 % tjente over 2200 kroner. Da aars- fortjenesten for en faglært arbejder var ca. 650 kroner og for en ufaglært 450 kroner, mens kvinderne tjente endnu mindre, betød dette i virkeligheden, at hele arbejderstanden samt medhjælperne og funktionærerne havde under 1200 kroner i aarsindtægt. I de højeste indtægtsklasser fandtes storkøbmændene, indu­ striherrerne, kapitalejerne og de højere embedsmænd. Hele den københavnske befolknings aarlige indtægt laa mellem 70 og 75 millioner kroner, og dette beløb forklarer den spartanske levefod, som den allerstørste del af indbyggerne levede under. Pris- og lønstigningen ude i Europa efter 1871 bredte sig til Danmark. I 1875