KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

5 4 4

I store træk foregik denne ekspansion saaledes, at byggeriet først satte ind paa broerne, derefter i voldkvartererne og sidst i yderkvartererne. Udviklingen kan læses ud af befolkningsforskydningen i de enkelte store kvarterer. I 1880 boede der saaledes 75.000 mennesker paa Nørre- og Vesterbro, hvilket var l/$ af Københavns befolkning. 1900 var tallet steget til 170.000 d. v. s. halvdelen af byens indbyggere. Fra dette tidspunkt begyndte Østerbros vækst for alvor og endelig kan nævnes, at de indlemmede distrikter — Sundbyerne, Brønshøj og Valby - i 1901 beboedes af 4 o.ooo mennesker, 1/ 1Q af byens befolkning. Dette tal steg derefter stærkt, og i 1939 havde 2/ 5 af hovedstadens befolkning deres hjem i disse bydele. Allerede i 1850erne var terrænet mellem voldene og søerne og mellem disse og Jagtvejen blevet frigivet. Hvorledes arealet mellem voldene og søerne skulde anvendes, var man i lang tid uenige om. Militæret ønskede det bebygget, mens kommunen vilde anvende voldene til parkanlæg. T il sidst afsluttedes et kom­ promis, som imødekom begge synspunkter, og 1872 blev der vedtaget en bygge­ plan for demarkationsterrænet. Allerede det foregaaende aar havde man paa­ begyndt anlæggelsen af Botanisk Have og Østre Anlæg, og 1876 fortsattes med Ørstedsparken. I midten af 1880erne nedlagdes derefter fæstningsanlæggene mellem Nørrevold og Kalvebod Strand. Hvor Studenterforeningen nu ligger, opstod i 1886 Aborreparken, som dog atter blev sløjfet efter 1910. I 1872 op­ førte man Industribygningen til den nordiske industriudstilling, og nord herfor fuldførtes i 1888 Halmtorvet, den senere Raadhusplads. 1888 opførtes her en bygning til den store udstilling, og i 1890erne hovedbrandstationen og det nu­ værende raadhus. Endelig anlagdes i 1893 Vestre Boulevard, som i de følgende aar blev bebygget. Nedlæggelsen af de gamle fæstningsvolde foregik saaledes over en længere aarrække, og først i 1913 sløjfedes den sidste rest af Østervold; tilbage staar nu kun volden paa Christianshavn. Udenfor selve voldomraadet foregik i 1870erne et stærkt spekulationspræget byggeri, hvor der kun blev taget faa eller ingen hensyn til sundhedsmæssige krav. Dette gælder f. eks. Nansensgadekvarteret, hvor byggeriet begyndte i 1873. Ogsaa i selve forstæderne igangsattes store byggeforetagender, og i aartierne inden 1900 bebyggedes dette areal. Ogsaa her rasede spekulanterne i begyndelsen, men byggelovene fra 1875 og 1889 medførte dog nogen forbedring i sundhedsmæssig retning. Dette formaal havde ogsaa kommunens erhvervelse i 1898 af Blaa- gaardskvarteret, hvor Blaagaardsplads blev anlagt. Mens dette byggeri skete paa privat initiativ, tog ogsaa byggeforenings­ bevægelsen fart i 1870erne. Allerede i 1850erne byggede Lægeforeningen sine