KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 1800

zia i Kbhvns gader og knejper, hvor­ ved hurtigt flere hundrede arbejds- ledige i alderen 13 til 72 år hverves til brug i defensionsskibene. Gentagne presninger finder sted før og under krigen. - Som følge af dyrtiden oprettes folke- køkkener. H er serveres den »Rom- fordske suppe« for 2V2 sk. pr. por­ tion. - D en 16. dec. slutter D anm ark et neu­ tralitetsforbund med Sverige og Rus­ land, den 18. dec. tillige med Preus­ sen. -D e t Wærnske Institut oprettes 12. dec. - M althe Conrad Bruun landsforvises 19. dec. på grund af »formastelige udtryk« i sine skrifter. -V e d århundredets slutning fandt sam tiden, at Kbhvn. var blevet en overmåde smuk by, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs bebyg­ gelse havde den fået et kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved p ragt­ fulde bygninger, men også ved en efter datidens begreber storslået ord­ ning af gaderne. - De 2 ildebrande havde ryddet grundigt op i de snævre gyder, og vel var interessante fortids­ m inder forsvundne, men byen var ble­ vet luftigere, renligere og behageli­ gere. De ny huse var større og be­ kvemmere end tidligere. I reglen var de af et beskedent og regelmæssigt udseende, som store dele af den gamle by præges af, men der var dog af rig- mænd opført et ikke ringe antal byg­ ninger, der endnu den dag i dag er en pryd for byen. D en ved århundre­ dets begyndelse herskende barokstil afløses successive af rokoko og klassi­ cisme. Gadernes fysiognomi var dog vidt forskelligt fra det nuværende, fordi der ikke fandtes storstadsbutik­ ker, der først kom i det følgende år­ hundrede. Kbhvn. var i århundredets sidste halvdel bleven en meget livlig h an ­ delsstad. Den havde ved sin beliggen­ hed og havn gode betingelser for at

blive det, men den støttedes også i en betydelig grad af kongerne. For at skabe storhandel havde allerede C hri­ stian IV oprettet handelskompagnier; der tildeltes dem store begunstigelser, og uagtet forsøgene mislykkedes, fort­ satte m an på den samme vej i 2 å r­ hundreder, thi m an kendte den gang ikke noget andet m iddel end privile­ gier og monopoler, støttet af toldfor­ anstaltninger. Fra 1726 gik m an et skridt videre, idet m an systematisk bestræbte sig for at hæmme købstæ- dernes udvikling. V ed toldbestem­ melser og forordninger gjorde m an Kbhvn. til stabelplads for alle frem ­ mede varer, hvorved den i hovedsa­ gen blev indehaver af både den uden­ landske og indenlandske handel. D et var regeringens formål at fremkalde en stor og mægtig handelsstad, og det lykkedes. D er opstod mænd, som med dristighed og dygtighed forstod at udnytte de politiske konjunkturer u n ­ der de store søkrige i århundredets slutning. Der oparbejdedes da en ko­ lossal transithandel mellem Østersø­ landene på den ene side, M iddelhavet og de oversøiske lande på den anden side. D et var den såkaldte »floris- sante handelsperiode«, under hvilken store rigdomme strømmede ind over landet, især til Kbhvn. Vel m istede byen de fleste af sine forrettigheder ved toldloven af 1797, men dette for­ andrede ikke handelens een gang til­ vante gang, og Kbhvn. bevarede sin overvægt til 1807. Industrien havde m an ligeledes søgt at fremme ved begunstigelser, dels privilegier, dels forskud, hvad der også kom Kbhvn. til gode, da den havde de fleste fabrikker. I rege­ len strandede disse forsøg, kun en­ kelte virksomheder, navnlig på tekstil­ om rådet, blomstrede en tid lang. Um iddelbart før pesten 1711 an ­ slår m an Kbhvns folketal til ca. 66.000, efter pesten til ca. 44.000. Denne store nedgang blev hurtig er­ stattet, thi allerede i tiden 1713-27 var der gennemsnitlig 76.000 indbyg-