KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 179 3 -1796

Slotsholmen bygges desuden 83 b a­ rakker for de husvilde (»Frederiks- kolonien«). De anvendtes til 1800. Også i selve slotsruinen tillodes det de husvilde at tage ophold. - Efter branden blev Højbro Plads an­ lagt, idet det gamle tæ tte kvarter om Lille Færgestræde forsvandt, og ikke få snævre gader udvidedes. - Byens genopførelse foregik meget hurtigt. De nye huse blev grundm u­ rede og i reglen en etage højere end før; deres hjørner skulle »brækkes« (frd. af 4. ju li). Kommunalbestyrel­ sen fik plads i Marskalsgården, U n i­ versitetet på forskellige steder, indtil de nye bygningers fuldendelse. - Mester Jakels komedie indføres om­ tren t ved denne tid (på Dyrehavs­ bakken) . - D et forbydes de optrædende p å D et kgl. T eater ved bukken eller nej en at takke for bifald. - Kunzen afløser Schulz som kgl. kapel­ mester. - »Byens vartegn« p å H avfrugrunden nedtages, da grunden skal uddybes. - D et Classenske Biblioteks bygning i Amaliegade opføres i dette og de flg. år. - Peschiers Palæ (nu L andm andsban­ ken) opføres af C. F. Harsdorff. - Hotel d ’Angleterre flytter efter bran­ den fra V ingårdstræde til Grams G ård p å Kongens Nytorv, hvor det endnu findes. N avnet havde hotellet fået 1791, fordi det husede den en­ gelske klub. Bygningen fik sit nuvæ­ rende udseende efter en brand i 1915. - D et Reiersenske Fond oprettes. - Magistratens pligter og forhold be­ stemmes ved instruks af 28. aug., magistratsmedlemmerne og embeds- mændene vælges af kongen, og de 32 mænd vælges på livstid af m agistra­ ten. 1 79 6 . Kommissionen for de fonds, som er henlagt til at betale de ved ga­ dernes udvidelse købte grunde m. m., oprettes ved kgl. befaling af 20. april. Den sælger i årene 1798-1813 en stor mængde af Kbhvns fæstejorder.

(1793 fortsat) bring 13. dec. planlagt fest på d’Ang­ leterre forbydes efter henvendelse derom fra den engelske gesandt. - U nder indtryk af de ændrede moder i Frankrig begynder nu empiren også at præge klædedragten. 179 4 . Christiansborg Slot brænder den 26. febr.; dog reddes den søndre løn­ gang og bygningerne omkring ride­ banen. Senere på året tager konge­ familien bolig på Amalienborg; sta­ ten ejede det ene palæ, og de 3 andre blev købt. Palæerne bliver noget for­ andrede for at skaffe plads, og Hars- dorffs kolonade opføres 1796. - Højesteret får efter branden lokaler i Prinsens Palæ; dens årlige åbning fandt dog sted på Rosenborg. - E t væbnet neutralitetsforbund mel­ lem Danmark-Norge og Sverige slut­ tes 27. marts i Kbhvn. H vert af ri­ gerne skal udruste 8 linieskibe til eventuelle repressalier overfor kaperi. - Tømmersvendene nedlægger arbej­ det, og andre store laug gør fælles sag med dem, hvorved strejken kommer til at omfatte ca. 2000 svende, over halvdelen af samtlige svende i byen. Denne bevægelse vakte uhyre opsigt, og den gav stødet til ændringer i laugsordningen (se 21. m arts 1800). - Frbg. Have omdannes efter engelsk mønster; kanalerne graves, Apistemp­ let og Schweizerhuset opføres. Anlæ- get fuldføres 1801. 1795 . Kbhvns anden store ildebrand udbryder d. 5. juni i Dellehaugen på Bremerholm og varer til 7. juni. 55 gader med 941 huse og gårde blev ildens bytte. Af offentlige bygninger, som brændte, skal nævnes: Adm irali­ tetsbygningen, Skt. Nikolaj Kirke, Rådhuset, Vajsenhuset på Nytorv, Valkendorfs Kollegium, 6 professor­ residenser, Synagogen og Budolfi Kloster. - »Det lille Kbhvn.«, en samling røn­ ner til brug for 118 brandlidte fam i­ lier opføres ved Amaliegade (på nuv. Toldkammerbygnings plads). På

82