KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 17 4 9 -17 5 3
- Jagtvejen anlægges fra Falkonergår- den til store Vibenshus. - Ø ster Allé anlægges. - Fødselsstiftelsen (»D et frie Jorde- moderhus«) oprettes 1. juli i Go- thersgade, flyttes i 1759 til Frederiks Hospital (se endv. 1782 og 1910). 175 1 . »Rådhusstrædekoncerterne« be gynder 25. febr. - Tysklands dengang største digter, Klopstock, ankommer til Kbhvn. i april på foranledning af J. H. E. Bernstorff, for her at fuldende »Mes- siaden«, understøttet af den danske stat. H an blev her (med bolig i Lyng by) til Bernstorffs fald 1770. Sam men med sine velyndere indkaldte han andre tyske, der kom til at spille en rolle i hovedstadens åndsliv. - D et danske Kompagni reorganiseres ved privilegier af 26. aug. Dets skyde bane på Vesterbro fuldføres 1753. - D et Lindencroneske Palæ i Bredgade (siden 1898 engelsk gesandtskabs domicil) opføres. 175 2 . Frelsers Kirkes nuværende spir indvies 29. aug., arkitekt: T hurah. - D et Bernstorffske og D et Dehnske Palæ i Bredgade opføres 1752-56. 175 3 . D et kgl. Opfostringshus stiftes 29. juni på foranledning af J. H. E. Bernstorff. Dets bygning i Overgaden o. V. fuldendes 1755 (nu Søkvæst- h u set). Opfostringshuset flyttede i 1775 til Store Kongensgade, i 1880 til Randersgade og i 1953 til Helle- bækgård. - Hovedfløjen af Prinsessernes G ård på Frbg. brænder. - Schimmelmanns (oprindelig Bercken- tins) Palæ (nu O dd Fellow- eller Koncertpalæ et) i Bredgade opføres, fuldført 1755. - K lasselotteriet oprettes; det blev ind til 1833 trukket i »Rosen« på Rosen borg. - D en første fugleskydning afholdes på D et danske Kompagnis nyanlagte skydebane på Vesterbro 9. aug. - D et pålægges præsterne fra prædike stolen ved alle tænkelige m idler at formane menighederne til at fremme
'(1749 fortsat) lerne anbringes 18 svære slagpumper. - D er opføres en bygning ved Nyhavn til brug for Mønten, der siden 1620 gentagne gange var flyttet. - Vesterbro er allerede ved at blive et forlystelseskvarter; der er 22 øltap pere uden for Vesterport. - Ved reskript af 12. sept. skænker Fre derik V »Sophie Amalienborg«s have og exercerplads til bebyggelse. D et var den grund, der tidligere havde hørt til det nedbrændte slot, og som strakte sig fra Skt. Annæ Plads til Toldbodvejen og fra Bredgade til Ny Toldbodgade. Byggegrundene over droges som fri ejendom til enhver, der ville bygge efter de approberede tegninger, og der tilstodes dem 30 års indkvarteringsfrihed. G rundene til de 4 palæer på pladsen skænkede kon gen til 4 adelsmænd. Bebyggelsen blev fuldført i løbet af få år under overledelse af hofbygmester Eigtved og kaldes nu Amalienborg. K var teret, den østlige del af »Ny Køben havn«, benævnes fra nu af Frede- riksstaden. - M astekranen på Nyholm opføres af Ph. de Lange. - G rundstenen til Frederikskirken (Marmorkirken) lægges den 30. okt. Efter Eigtveds død 1754 indkaldes franskmanden N. H. Jard in for at fortsætte arbejdet. Opførelsen stand sedes i 1770. Senere overdroges fuld førelsen efter mere beskeden plan til Flarsdorff (1799) og efter ham til C. F. Hansen. I 1819 opgaves den helt, og kirken lå indtil 1874 som en ruin. 175 0 . T eatret på Kongens Nytorv over drages af kongen til staden, og kom mer under magistratens bestyrelse til 177°- - Tobaksspinderlauget stiftes 11. maj. Der var på det tidspunkt ca. 30 to tobaksspinderier i Kbhvn. - Rådhusstræde, der var meget snæ vert, udvides betydeligt, efter at en brand i 1749 havde lagt den ene side i aske.
70
Made with FlippingBook