KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 17 2 8 -17 3 2
gik tabt, således universitetsbibliote ket, der fandtes på loftet over T rini tatis Kirke, observatoriet med Ole Rømers observationer og instrumen ter og rådstuearkivet. Byens ældste sangværk (klokkespil), i Helligåndskirken, gik til grunde. - En reguleringskomité til byens gen opførelse nedsættes 5. nov. Den af giver betænkning 7. dec. om gade udvidelser, omlægning af gadenettet, byggemåde m. m. - Som følge af byens brand standser Den danske Skueplads’ forestillinger for en årrække. 1729 . G aderne undergår i dette og de flg. år store forandringer efter regu leringskomitéens forslag. Frederiks- berggade anlægges og træder i stedet for 4 små gader, Store og Lille Kle- mensstræde, Vombadstuestræde og Helligkorsstræde, K ultorvet anlæg ges. K attesundet forlænges fra Fre- deriksberggade til Vestergade. Den del af Knabrostræde, der ligger mel lem Brolæggerstræde og Vimmelskaf- tet anlægges. En gade bag Hellig åndskirken (nu Valkendorfsgade) fø res ud til Vimmelskaftet. Niels Hem- mingsens Gade forlænges over Grå- brødretorv til Skindergade. Store Brøndstræde føres ud til Gothersgade. Desuden bliver et stort antal (over 20) snævre gader udvidet og regule ret. På byens genopførelse fik over- landbygmester J. C. K rieger væsent lig indflydelse (»ildebrandshusene« med gavlkvist). - Gammel Kalkbrænderi opføres ved Langebro. Flyttes 1731 til nuv. sta tion Nordhavns plads. 1730 . Frue Kirkes tårn, der var blevet stående ved branden, styrter ned 5. aug., hvorved en del mennesker dræ bes. - D et Berregårdske Palæ opføres ved denne tid, det nuv. Assistenshus. - Den nordlige del af Sophie Amalien- borgs store have omdannes til ekser cerplads (»mønsterplads«). 1731 . Kbhvns Brandforsikring oprettes 26. jan. Denne institution fremmer i
høj grad byens genopførelse, da risi koen ved at give lån i faste ejen domme formindskes betydeligt. - Den genopførte Reformert Kirke indvies 4. marts. - I dette år taltes over 30 kroer og traktørsteder på Frederiksberg, mest på Ny Hollænderbys plads. - Slottet trak folk ud i denne bydel. - Herrnhutismens stifter, grev Zinzen- dorf, kommer til Kbhvn., hvor hans lære vinder betydelig udbredelse. - Frederiksholms Arrest, der afløste Blåtårn som hofarrest og derfor over tog navnet, opføres; her udstod bl. a. kgl. majestæts skuespillere deres straffe. Senere benyttedes den også som arrest af Kbhvns Amt. - For at fremme genopbygningen gives der atter tilladelse til at anvende bin dingsværk overalt. Denne tilladelse ophævedes 1737, men da var den genopførte by om trent lige så brandfarlig som den gamle. - Kbhvns Slot, der efter ombygningen kun havde stået færdig i 4 år, ned brydes; de private bygninger på Slotsholmen erhverves af kronen. - Blokhuset Trekroner sløjfes. - Den genopførte Trinitatis Kirke ind vies 7. okt. - Den ny kommunitetsbygning ved Nørregade indvies 27. nov. 1732 . Kbhvn. får handelseneret på en række vigtige produkter (jern, stål, fremmed rug og hvede, sejldug, tjære, beg etc.). Denne ret bevares med en kelte indskrænkninger det 18. århun drede igennem. - Kirsten Pils kilde sættes i stand og bliver nu mål for københavnernes ud flugter. -D e t asiatiske Kompagni stiftes 12. april. Det var det eneste af de mange i denne periode oprettede kompag nier, som viste sig at være livskraf tigt, og det blev et betydningsfuldt led i byens forretningsliv. D et oplø stes i 1843. -M arskalsgården (fra 1780 posthus) på Købmagergade fuldendes. Dens arkitekt Philip de Lange er mester
65
5
Made with FlippingBook