KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1676-1682
opkræves for første gang en indtægts- og formueskat (»krigsstyr«). - En hollandsk klædemanufaktur ind rettes p å Børnehuset. - L ’hombre-spil indføres. - Christian IV ’s skib Trefoldigheden brænder på Kbhvns red i okt. 167 7 . U lrik Fr. Gyldenløves gård på Kongens Nytorv fuldføres (påbegyndt i 1672); da den i 1700 købtes af enkedronning Charlotte Amalie, for andrede den navn til Charlottenborg. - D et første stokhus (m ilitæ rt fængsel) ved Østervold opføres, ombygges 1724. D et afløste et ældre, der lå ved Jarm ers T årn. N avnet kommer af, at fangerne låsedes fast i udborede hul ler i »stokke« (d.v.s. bjæ lker). - Møllegraven tilkastes, og Løngang stræde opstår på dens plads. 167 8 . E t nyt arresthus opføres på den nordlige side af Sluttergade. 1679 . M ilitære mønstringer holdes på denne tid p å Nørrefælled. 168 0 . En hovedvagt opføres på K on gens Nytorv ved Ny Adelgades ud munding, den ombygges 1724 samt 1830 og nedrives 1875. - Flådens Leje flyttes til »Hukken«, en indpæ let del af dybet, hvor det endnu findes. - D er indføres en karosseskat. - En frd. af 21. m aj befaler, at alle gader og stræder skal ombrolægges efter vaterpas; de p å gaderne op til husene anbragte skure skal fjernes; gaderenovationen reguleres under kæmnerens overtilsyn. Skralden ind føres som varselsinstrument ved reno vationen. - To forordninger af 18. okt. lover nye begunstigelser til folk, der vil oprette manufakturer. 168 1 . Præsten Jacob Worm, der sidder som fange i Kastellet, idømmes tab af ære, liv og gods for sine satiriske digte (mod kongehuset, svigerfaderen Thomas Kingo m. fl.), men benådes med forvisning til T rankebar i april. - Byen får den første gadebelysning efter frd. af 25. juni. D er anbringes noget over 500 tranlygter. De skal
dog ikke tændes ved måneskin eller i de lyse nætter. - D et første dokanlæg (på nuværende Gammelholm) påbegyndes, men mis lykkes, da vandet stadig bryder igen nem. - D et ældste bevarede hus ved Nyhavn (nr. 9) er opført i dette år. - D anm ark får sin første veksellov. - Stormbroen bygges og Frederiks- holms K anal anlægges. - Batteriet Neptunus bygges, senere omdannet til batteriet Sixtus. - M an begynder at lægge fjæle over rendestenene for at vognene bedre kan komme frem i de smalle gader. - Ole Rømer vender hjem fra Paris, hvor han som den første har bereg net lysets hastighed, bliver professor i astronomi, men inddrages mere og mere i praktisk virksomhed og bliver sjælen i mange års kommunalt re formarbejde. - E t nyt silkemanufaktur oprettes, bl. a. med støtte fra kongen. D er gives uden større resultat indførselsforbud mod udenlandsk silke; folk vil kun anvende denne, og smugleriet flore rer. I 1684 gives der da folk uden for rangklasserne, undtagen »gemene tjenestefolk«, tilladelse til at bære silke, når blot den er indenlandsk. - På grund af gentaget hærværk ved Damhussøens sluse fastsættes døds straf, under form ildende omstændig heder livsvarig straf i Bremerholms jern for den, der beskadiger vandtil førselsanlæggene. - Christian V engagerer et fransk skue spillerselskab, der vedblev at være hoftrup til 1720 og som fra 1703 mest benyttede det da opførte opera hus til sine forestillinger. - Ved laugsforordningen af 23. dec. begynder et i de følgende år kraftigt fortsat arbejde på at skabe ensartede regler for alle laug, og dermed ind skrænkes de enkelte laugs selvbestem melsesret væsentligt. 1682 . Kbhvn. får sin første politimester (fra 1814 kaldet politidirektør). - Hof- og borgretten (for »karakterise- 55
Made with FlippingBook