KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 16 6 1-16 6 3
fornemste borgere, med hvem de skal rådslå om, hvad der kan tjene til sta dens og menighedens bedste, såvel som om dens indtægter og udgifter. Herved skabtes den kommunale for valtning, som i det væsentlige beva redes til 1840. Kongen skænkede byen Roskilde lehn (Bistrup gods), hvorved den fik en ejendom, der se nere blev meget værdifuld. - H øjesteret oprettes 14. febr. med lo kaler på slottet. Også borgerlige kunne blive medlemmer af denne ret. - Livgarden til hest oprettes. - En ny kirke opføres på Frbg. Den lå vest for Pile Allé. - Portpenge (1 skilling af hver vogn) indføres ved frd. af 12. m arts; de skal anvendes til gadernes renhol delse. - D et forbydes 4. juni at bygge mellem fæstningslinien og søerne (Kbhvns første dem arkationslinie). - Bønderne i Sundbyerne får ordre til at flytte til Christianshavn indenfor voldene (af m ilitære grunde). -D e r gives første gang bevilling (af 24. april) til afholdelsen af auktioner (»kommishandel«) i Kbhvn. D er an sattes én, senere to auktionsmestre. - Paraplyer begynder at komme i brug ved denne tid. 166 2 . Nye kompagnier for den island ske og færøske handel dannes. - I 1662 og flg. år arbejdes der ivrigt på fæstningsværkerne for at udbedre de mangler, som havde vist sig under belejringen. —Skt. Anne Skandse om bygges til K astellet Frederikshavn af den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere baron Rysensteen). Byens volde gøres højere og bastionerne større, og Vestervold føres fra Vester port til dybet i stranden ved den i 1690 fuldendte Langebro. Løngangen nedbrydes og grunden til Frederiks- holms kvarter (Kalveboderne) op fyldes. - Gamle Kongevej anlægges. - Frederik III bygger »Prinsessernes Gård«, hvis hovedfløj nedbrændte i 1753, men hvis sidelænger endnu står
som indgangsbygninger til Frederiksberg Have. - Der gives 12. dec. tilladelse til opret telse af en »skauborg« (skueplads); der spilles tyske stykker, først i Bold huset, senere i et selvstændigt teater på Slotspladsen; teatret nedreves 1666. - Frederik I I I skænker fattigvæsenet en gård på Christianshavn til indret telse af et nyt børnehus; i løbet af få år blev det tillige en tvangsarbejds anstalt for voksne, hvori dreves en om fattende fabriksvirksomhed (spin dehus), og^ fra 1734 tillige rasphus, d.v.s.: arbejde ved raspning af farve- træ. D et fik i 1660erne tre valkemøl ler i gang ved Mølleåen; men det viste sig også nu vanskeligt at få va rerne afsat til private, og hovedafta geren var m ilitæret. - De danske præster i Kbhvn. klager til kongen over, at hele den store be folkningsforøgelse i disse år kommer den tyske menighed til gode. 1663. I det store terræn, som Christian IV havde indlemmet i byen, begyn der den private bebyggelse efter den i 1650 anlagte, nu af H. Ruse æn drede plan med parallelgader. Store (dengang kaldet Ny) Kongensgade var den første gade, der fuldendtes. I befolkningen var der megen uro over planen, da m an troede, at længdega derne blev anlagt, så de kunne be- stryges af kanoner fra Kastellet. - Der udstedes for første gang privile gium på en stivelsefabrik i D an m ark; den var anlagt på Christians havn. - Frederik I II giver bevilling til at indrette Charlottenlund Skov til et folkeligt forlystelsessted. - En italiensk opera-ballet kommer til D anmark (debuterer ved en hoffest på Frederiksborg). - Den ufuldendte Skt. Anne Rotunde kirke sprænges i luften 20. maj, og m aterialerne anvendes til andet byg geri. Den store grund benævnes i den følgende tid Skt. Anne K irkegård og benyttes bl. a. som eksercerplads,
4 *
51
Made with FlippingBook