KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie igg6 -i6o 2
almuen, og p å Amagertorv flød en brønd med vin. Festen varede i 10 dage. M idt under festlighederne ud bryder en brand, der fortæ rer 14 huse. 1597 . Tycho Brahe ankommer til sin gård i Kbhvn. (se 1589) ca. 29. marts fra Hven efter at undersøgel ser er påbegyndt for hans styrelse af lenet. D er rejses nu yderligere kla ger mod ham for kæ tteri og overtræ delse af ægteskabsloven. I juni for lader han for stedse byen og landet. - Boldhuset på Bremerholm, hvorefter Boldhusgade har navn, opføres. - Kongen overdrager vandmøllen til magistraten 3. okt. p. gr. af de sta dige klager over, at Møllekanalens slam ødelægger havneløbet, spec. ved Ladbroen. - Endnu i dette år ligger der et strå tækt hus klods op ad Vor Frue Kirke. 159 8 . Opførelsen af Lange Tøjhus på Slotsholmen påbegyndes, fuldført 1604. D et var det første af Christian IV ’s mange monumentale bygværker. - D et ældste bevarede kort over Kbhvn. er fra denne tid. 1599 . En pest bortriver ca. 8000 ind byggere, et tal, der dog sikkert er overdrevet. - Inddæmningsarbejderne bag slottet til Tøjhuset og Proviantgården og den flådehavn, der omsluttedes af disse (»Tøjhusgraven«) begynder 11. jan., fuldført 1614. - D et ældste kendte prospekt af Kbhvn.,forestillende belejringen 1523 eller 1535, er trykt i dette år i en oldenburgsk krønike. 160 0 . De tyske »Zunft«-skikke trænger herind ved denne tid sam tidig med en betydelig indvandring af tyske håndværkere (»de ziinftige svende« - zunft = laug). - Tobaksrygning begynder om trent ved denne tid i Norden. Christian IV lagde i begyndelsen brugen hindrin ger i vejen. - Kbhvns udseende var i 1500-tallet blevet betydelig forbedret. H ertil bi drog meget, at byen havde fået egne
teglgårde. Tidligere var det kun of fentlige bygninger og enkelte rig- mænds huse, som var grundmurede, men nu bliver udgiften til brændte sten og tagsten overkommelige for borgerne. D er bygges derfor adskil lige stenhuse, men flest af bindings værk, ofte i 2 etager og med gavl mod gaden. Store og anselige gårde med et karakteristisk ydre var byg gede af de indflyttede adelige og vel havende borgere. Slottet og et par kirker var blevet prydet med tårne og spir. Alligevel havde den by, som Christian IV overtog, i hovedsagen et m iddelalderligt præg; dens omfang var lille, der var endnu overmåde mange lave og små huse, gaderne var højst urenlige, brolægningen elendig, og deres bredde indskrænkedes bety deligt ved fremspringende trapper og boder på fortovene. Havneforholdene var utilstrækkelige, bl. a. fordi den gamle havn opfyldtes af Møllekana lens affald. Sundhedsforholdene var yderst slette, og antallet af dødsfald synes stadig at have ligget over an tallet af fødsler, i de mange pestår endda betydeligt over. Befolkningstil væksten skete da gennem indvan dring. Politisk var magten i byen efter de to borgerrejsninger efter de fire »borgerkonger« gået over til kon gen og adelen. Også de monopoler, laugene havde skaffet sig, begynder at komme i konflikt med regeringens økonomiske planer. - Den første botaniske have i Danmark anlægges på Studiegårdens grund ved nuv. K rystalgade; den indeholdt i hovedsagen kun lægeplanter. 1601 . En ny universitetsbygning indvies 26. juni. - Befaling gives, at alle landsbykirke klokker undtagen den største i hver kirke skal afleveres »rigets arkeli til bestyrkning og forbedring« o: til kanonfabrikation. 1602 . Kbhvn., Helsingør og Malmø får 20. april eneret på den islandske han del, der i 1619 organiseres i D et is landske Kompagni med hjemsted i 39
Made with FlippingBook