KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e 1 44 3 - i / i g o

statutter er af 23. maj 1447. Gilde­ huset lå i Kompagnistræde. Dets fort­ sættelse er Det kgl. Skydeselskab. - Et Skt. Gjertruds Kapel (i Rosen­ gården) omtales ved denne tid. 1445 . Den 26. sept. fejrer Christoffer af Bayern sit bryllup på Kbhvns Slot. Fra denne tid kan byen betragtes som kongefamiliens hjemsted, hvad der bidrager meget til dens udvikling. 1449 . Christian I krones og fejrer sit bryllup i Kbhvn. den 28. okt. Denne højtidelighed fandt fremtidig sted her for alle valgkongernes vedkommende. I de følgende dage holdes store fest­ ligheder, bl. a. en turnering på Gam­ meltorv, noget der gentog sig ved tal­ rige senere tronskifter og brylluper. - Helligånds Kirke (Helliggestes K .), der var Helligåndshospitalets sydfløj, omtales første gang, men er rimelig­ vis meget ældre. 1451 . Slagternes (kødmangernes) æld­ ste kendte skrå 20. april. - Brønshøj Kirke, hvis ældste del er opført i 12 hundred-tallet, får tårn. 1454 . Kongens Bryggerhus på slottet nævnes (rimeligvis er det ældre), grundlaget for den ældste endnu be­ stående industrielle virksomhed i Kbhvn.: Kongens Bryghus. - Det forbydes at fortøje skibe ved Højbro, der ofte under storm og høj­ vande havde taget skade derved, og som nu var blevet ombygget. 1455 . Christian I stadfæster byens gam­ le privilegier 14. sept. og befaler en istandsættelse af plankebefæstningen. 1460 . Kbhvns remsnideres og pungma­ geres (sadelmageres) skrå 3. april. 1461 . Kongen bestemmer, at alle grund­ ejere ved stranden skal sætte bolværk foran deres jord (18. m aj). 1465 . Kongen indskærper 5. april bor­ gernes pligt til at rense og forbedre havnen, der formentlig da har lidt under det fra møllekanalen kommen­ de slam. 1472 . Helligåndshospitalet bliver for­ uden at være hospital tillige kloster for Augustins orden samt hjem for forældreløse børn. Det fik ret til at

indsamle almisser overalt i riget; (ef­ ter 1530 blev det hospital alene). Der er ved denne tid opført nye bygnin­ ger, hvoraf den vestlige fløj (»Hel­ ligåndshuset«) endnu står. 1475 . Tyske Kompagni, der var det egentlige handelslaug, ophæves af Chr. I, og medlemmerne henvises til Det danske Kompagni, hvilket dog fremkalder stærk modstand (se 1526). 1478 . Kbhvns Vognmandslaugs skrå af 29. april. Laugshuset lå ved nuv. Kultorv. 1479 . Universitetet indvies 1. juni i h. t. pavelig bulle af 19. juni 1475 og privilegium af 4. okt. 1478. Dets byg­ ning var det tidligere rådhus på Nørregade (nu bispegård). Rådhuset var nogle år forinden flyttet til den tredie rådhusbygning på sydsiden af Gammeltorv. Vor Frue Kirke blev universitetets kirke og kapitlets dekan dets første rektor. 1482 . Benævnelsen rodemestre anven­ des første gang (de kaldtes tidligere fj erdingsmænd). - Roskilde-biskopperne fører' efter val­ get af kong Hans den 1. maj sag om Københavns Slots, bys og lens til- bagegivelse til bispestolen. Striden endte først, uden resultat, i 1500*. 148 5 . Kong Hans stadfæster d. 7. jan. byens privilegier og giver flere nye bestemmelser til handelens fremme. I hele sin regeringstid virkede han kraftigt for at frigøre byen for hanse- stædernes handelsherredønime. 1489 eller 1490 . Den første bogtryk­ ker - Godtfred af Ghemen - nedsæt­ ter sig i byen og virker til 1510 . X 1495 udgiver han den første på dansk trykte bog: »De danske Kongers Rim­ krønike«. - Ved samme tid blev København møntsted. Mønten lå en tid i Vingår­ den, der da kaldtes Møntergården. 1490 . Skt. Knud Konges Gilde nævnes; det er sikkert langt ældre. - Ved freden i Kbhvn. 20. jan. sluttes traktat med Henrik V II af England, 2 7