KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e I 2 g y - i 2 g 4

1274 . Striden mellem krone og kirke slutter, og borgen med tilliggende gives tilbage til bispestolen 10. maj. Under Erik Klipping var bystyret ændret og bestod nu af 4 rådmænd. 1275 . Biskop Peder Bang udvider bor­ gernes privilegier 29. jan. Der gives toldfrihed for rejser til Malmø, ret til bryllupsomkostninger efter Lunds og Ribes skik, ret til at losse ved Lad­ broen (der har givet navn til Lad ­ brostræde = Læderstræde) om søn­ dagen mod afgift til de spedalske. - De 4 rådmænd underskriver biskop­ pens bekræftelse af stadsretten 20. febr. 1280 . Det tillades Kbhvns borgere at skære kalksten på Saltholm til op­ førelse af stenhuse (20. febr.). 1281 . Foged og rådmænd får 3. maj ret til at bestemme mål og vægt samt fastsætte pris på varer - altså tilla­ delse til at indrette byens vejerbod (ved stranden ud for Hyskenstræde). 1289 . Den norske kong Erik Præste- hader, der havde antaget sig Erik Klippings fredløse morderes sag, truer byen, men tør ikke vove et an­ greb og drager bort, efter at hans flåde i 4 uger har ligget uvirksom i Refshaledybet (det nuværende havne­ indløb) . - Biskop Ingvar Hjort tilstår borgerne det fuldkomne bystyre i stedet for det delvise, hvilket vil sige en udvidet stadsret med 12 rådmænd, til tak for at de i anledning af det truende norske angreb havde lovet at for­ bedre byens fæstning, vistnok ved uddybning al gravene og ved byg­ ning af byens tårn, »Kringelen« (første gang benævnt således 134 2). 1292 . Biskop Jens K rag indfører byting og rådstueret samt tingbog 25. marts. 1293 . Biskoppen overgiver på sit borg­ ting i Kbhvn. (18. febr.) borgen til sin staller Absalon, der atter over­ drager den til Tue Jakobssøn. 1294 . Biskop Jens K rag giver borgerne en ny og udvidet stadsret 29. jan., som bl. a. forbyder fremmede køb­ mænd at sælge varer fra skib eller på

(1257 fortsat) de gav anledning til sammensværgel­ ser og mened. (I stadsretten 1254 nævnes kun det fælles borgergilde, communitas civium). 1258 . I anledning af, at Kbhvns bor­ gere havde hængt en diakon, der var overbevist om røveri, i galgen, får hovedmændene ordre til personlig at fremstille sig for pave Alexander IV . Gerningsmændene idømmes strenge straffe. -V e d et kirkemøde i Kbhvn. 11 . nov. indskærper ærkebiskop Jakob Er- landssøn Vejle-konstitutionens krav om kirkens myndighed overfor kronen. 125 9 . Efter at Jakob Erlandssøn den 5. febr. er blevet fængslet af kongen, erklærer biskop Peder Bang fra Kbhvn. hele stiftet i interdikt 9. febr. Interdiktet hæves først efter forliget 1274 (s.d.). - Byen erobres i april af den rygiske fyrste Jarmer, hos hvem biskoppen, Peder Bang, havde søgt hjælp mod kong Christoffer I, der havde besat Kbhvn. i marts s. å. Stedet, hvor plankebefæstningen gennembrødes, kaldtes i de følgende århundreder »Jarmers Gab«; her blev senere Jar- mers Tårn bygget (se 1524 ). - Kong Haakon Haakonson kommer atter til Kbhvn. midt i juli for at hjælpe Christoffer I mod fyrst Ja r­ mer. Men da er denne allerede dra­ get bort, kongen død i Ribe, og Kbhvn. kommet i enkedronning M ar­ grethes og derefter i Erik Klippings besiddelse. 1261 . Et hospital for spedalske nævnes. Det var formentlig oprettet ca. 1254 og var helliget Skt. Olav. Først fra omkring 1350 kaldes det Skt. Jørgens Hus; det lå ved sydenden af den flere årh. senere dannede sø, der fik navn efter det. - Skt. Nikolaj Kirke nævnes første gang (i et testamente). Den har for­ mentlig oprindelig været et markeds­ kapel for de fremmede købmænd, »gæsterne«.

20