KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

Også fia Univei sitetets og de andre lærde undervisningsanstalters historie er hovedpunkterne givet, kommunitetet og kollegierne, museer og labo­ ratorier, videnskabelige opdagelser i »det lærde århundrede« og i vor egen tid. Litteraturens, kunstens, teatrets og pressens historie er fremhævet ved en række mærkedage, hvoraf vi i flæng nævner: udgivelsen af den første danske bog (Rimkrøniken) i 1495? det første avisprivilegiums udstedelse i 1634, indretning af en fast skueplads på Boldhuset i 1662, afholdelse af de første offentlige koncerter i 1727, Kunstakademiets stiftelse i 1754, den første kunstudstilling 1 1769^ kampen om trykkefrihed (se henvisnin­ gerne fra dette ord i emnelisten). Epokegørende værker er nævnt ved deres fremkomst i København: Holbergs første komedier, »Hafnia Hodierna«, Vejviseren, Wessels »Kærlighed uden Strømper«, Ewalds »Fiskerne«, Oehlenschlægers »Digte 1803« °§ »Hakon Jarl«, Heibergs første vaudeville, H. C. Andersens første eventyr og »Københavns Di­ plomatarium«. Rahbecks »Danske Tilskuer«, Goldschmidts »Corsaren« og de mest betydende aviser er omtalt, ligeledes den »illegale presse« under besættelsen. For forlystelser i snævrere forstand sørgede i ældste tid først og frem­ mest kongen, nar han ved sin tronbestigelse, ved bryllupper m. v. lod afholde turneringer og andre ridderspil og optog. Historien beretter dog også om andre offentlige glæder som »den synderlige kunstner«, der i 1586 udførte sine bedrifter på en line, der var udspændt fra Frue spir over Gammeltorv til Rådhuset. En senere tid tilhører maskerader (se 1684 °- A- st-), hestevæddeløb (første gang 17 7 1), Dyrehavsbakkens glæder (1780 m. v.), Casortis pantomimer, »Morskabsteatrene«, Mester Jakel, vauxhalls, ildfester, beridere, ballonopstigninger, grundlovsfester, børnehjælpsdage, Tivoli, Alhambra, Rosenlund, biografteatre. Oa: den * 1 • - ' O O sidste menneskealder er især sportens og sportsopvisningernes tid. Her oplyses vi bl. a. om, hvornår fodbold, golf, lawn-tennis, kricket, seksdages­ løb m. m. fik indpas. Som et ordnende bånd omkring hovedstadens mangfoldige livsytrin- ger, ligger fra de ældste tider byens styre og retsorden. »Tidstavlen« op­ regner de vigtigste bestemmelser i de biskoppelige stadsretter, de kongelige privilegier og den nyere tids friere kommunalforfatninger; man følger magistratens og kommunalbestyrelsens udvikling, ser politi, fattigvæsen og de mange andre kommunale »væsener« udvikle sig af en svag og til­ fældig form; oftest er begyndelsen gjort af kirken eller af private. Af skatternes labyrint er kun udsøgt de vigtigste eller de kulturelt inter-