KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie ig o o - ig o i

- Stormbroen åbnes efter ombygningen i nov. - D en nyfuldførte Dybbølsbro over­ drages til Kbhvns kommune 8. dec. - I begyndelsen af det forløbne år­ hundrede var Kbhvn. endnu hoved­ sædet for den dansk-norske handel og indtog en glimrende stilling, men denne omstyrtedes ved krigen 1807- 14. Handelsforbindelserne afbrødes, ved englændernes kaperier blev han­ delsflåden ødelagt, handelshusene blev ruinerede, og dertil kom end­ videre statsbankerotten med pengenes forfald, sam t året efter tabet af Norge. Kbhvn. blev en fattig by i et fattigt land, og alle veje til dens gen­ oprejsning syntes lukkede. T ransit­ handelen, der havde været så over­ ordentlig fordelagtig, kunne ikke op­ tages igen, da betingelsen for den var krig mellem nationerne, og den m åtte falde bort med freden. Kbhvn. mistede im idlertid også den inden­ landske handel, som Hamborg og Lübeck erobrede, især Hamborg, der fik om trent samme magtstilling over den danske handel, som Kbhvn. havde haft inden 1807, og det blev Hamborg, som overtog de fleste køb- stæders forsyning med oversøiske varer. D ette forhold begunstigedes i høj grad af Ø resundstolden, fordi denne fordyrede varer, der nordfra førtes til Kbhvn., så meget, at det blev billigere at tage dem fra H am ­ borg, uagtet de derfra m åtte trans­ porteres over land. Også industri og håndværk gik tilbage på grund af den manglende købeevne, men des­ uden gik flere virksomheder, der var bievne opretholdte ved afspærringen fra udlandet, helt til grunde. Kbhvn. kom først til kræfter, da landets velstand igen var i stigning. Spiren hertil var nedlagt i slutnin­ gen af forrige århundrede ved land­ boreformerne og bondens frigørelse og dens vækst fremmedes ved skole­ væsenets ordning, der skabte en op­ lyst bondestand. Men udviklingen tog mange år, og den ødelæggende land­

brugskrise 1818-24 standsede den en tid lang. - Kbhvn. m åtte derfor gen­ nemgå en periode, hvis særkende var smålighed og tarvelighed, og først i 1830erne spores en bedring. På denne tid tog landbruget et betydeligt op­ sving, og Kbhvn. tilvendte sig mel­ lemhandelen til udlandet med land­ brugsprodukter. I 1840erne blev Ø re­ sundstoldens skadelige indflydelse til­ dels hævet, og der kom da liv og virk­ somhed i byen. D erefter gik udvik­ lingen såvel på handelens som på in­ dustriens om råde stadig frem med stærkere skridt, efterhånden som der skabtes flere og flere erhvervsmulig­ heder. Hamborgs overmagt blev knækket ved pengekriserne og krigen. Jernbaner og dampskibe gjorde Kbhvn. til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev fuldstændig op­ hævet. V ed næringsfriheden fjerne­ des mange unaturlige skranker for det økonomiske liv. Landbrugets store fremgang skabte en betydelig eksport. Endelig bidrog Frihavnen til omsætningens forøgelse. Efter demarkationsliniens op­ hævelse 1852 begyndte det store for­ stadsbyggeri i spekulationens tegn og for en stor del af slumkarakter. Om ­ trent fra samme tid præges byggeriet, ikke m indst det luksusprægede, af efterligning af ældre stilarter, især gotik og renæssance. I de nye vold- kvarterer dominerede »pariserstilen«. I i8ox havde Kbhvn. og Frbg. til­ sammen ca. 102.000 indbyggere, i 1900 er der ca. 430.000. Folkemæng­ den er følgelig nu 4% gang så stor som ved århundredets begyndelse, men i virkeligheden er forholdet større, da flere andre omliggende kommuner burde medregnes. Af de ovenfor anførte oplysninger om de forskellige folketællinger vil det ses, at udviklingen ikke er foregået jævnt, og at tilvæksten hovedsagelig falder på århundredets sidste halvdel. 1901 . Brorsonskirken indvies 6. jan. - Lov om valgene til rigsdagen af 7. febr. (hemmelige v alg ). 133