KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

ca. 15 år efter begyndte selve voldenes sløjfning og bebyggelsen af vold­ kvartererne, parkernes anlæg m. m. Også havnens historie (se emneordene havnen, arealindvinding ved opfyldning, Bremerholm, Orlogsværftet, dokanlæg, Frihavnen o.s.v.) for­ tæller om byens vækst, om tilblivelsen af holmene på grundene i stran­ den og om de store terrænindvindinger langs kysten på begge sider af sejlløbet. Om opførelsen af nye bydele og kvarterer giver tidstavlen ligeledes besked: Nyboder, Frederiksstaden (Amalienborgkvarteret), Frederiks- holm, Gammelholm, Aladdin, Islands Brygge, Amagerbrokvarteret, den moderne rækkehusbebyggelse, højhuse (punkthuse) m. m. Færdselsvejenes udvikling kan kun delvis følges. De fleste hovedgader i den gamle by (f. eks. Vestergade, Nørregade og Købmagergade) går den dag i dag hen over de gamle, middelalderlige købstadgader. Et bestemt grundlæggelsesår kan fastslås for enkelte gader og pladser i den gamle by, navnlig sådanne, som er opstået efter brande: Nygade, Frede- riksberggade, Højbro Plads, Kultorvet, Plauser Plads o. fl. Fra nyere tid er medtaget vigtigere færdselsårer. Til færdselsvejenes udviklingshistorie hører også alt, hvad der angår brolægningen; først lidt efter lidt ser vi det offentlige udvide sin kon­ trol med den, og endelig overtages den i 1777 helt af kommunen; asfaltering (dog kun af fortove) foretoges første gang i 1841. Gader­ nes renholdelse kostede konge og magistrat århundredlange og temmelig forgæves kampe; i 1843 forsøgtes gadevanding første gang (det var A. F. Tscherning, der havde givet planer dertil), og i 1851 forsøgte man en general-udskylning af rendestenene, der dog ikke gentoges på grund af den stank, der fulgte med; daglig fejning af gaderne gen­ nemførtes først i 1857. Også kloaksystemet har sin historie, sin tragedie og sin sejr, den sidste vandtes først op imod og i vor tid (se 1897, 1901 og 1945). Endelig fortæller »Tidstavlen« om fortove og rendestene, om broer og viadukter og om de vigtigste forsøg på beplantning af alléer og pladser. I 1771 blev matrikelnumrene malet på husene, så at man lettere kunne finde folks bolig; de nuværende fortløbende gadenumre indførtes i 1859 i København og i 1863 på Frederiksberg. I bebyggelsens historie fæstner opmærksomheden sig ved bindings­ værkets kamp for livet. Gang på gang forbydes det (og fjælegavlene), men fattigdommen og hastværket efter de store brande nødvendiggør lemfældighed og undtagelsesbestemmelser. Også med bygningernes for­ skellige fremspring: bislag, skure, karnapper og udvinduer har det offent­

10