KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1853—1857
begravelser på kirkegårdene på Chrsthvn., der i høj grad havde væ ret benyttet under koleraen. - Norgesporten i Kastellet holdes fra i. sept. åben hele natten. - De sidste rester af port- og passage penge for fodgængere bortfalder i. sept. - Samtlige kirkeskoler nedlægges i . okt. Først i 1864 oprettes »De for enede Kirkeskoler« atter (se 1953). 1854 . Statstelegrafen åbnes 1. febr., og D anm ark sættes i forbindelse med H amborg og derved med det euro pæiske telegrafsystem. - Kbhvns private Lånebank åbnes 1. febr. - Schneekloths Skole oprettes 2. maj. - Opførelsen af Lægeforeningens Boli ger ved Ø sterbrogade begynder, fuld endt 1871 —det første forsøg på at skaffe gode og billige arbejderboliger. - Hovedstadens første store grundlovs fest fejres på Erem itagesletten 5. juni (25.000 deltagere). En stærk oppo sitionsbevægelse mod regeringen og fællesforfatningen af 26. juli giver sig udtryk i nye Casino-møder 29. aug. og 28. sept. Der stiftes en grundlovsværneforening, efterhånden med filialer run d t om i landet (se 1877). - »Den kronologiske Samling« oprettes ved kgl. resolution af 14. juni. Efter kgl. resolution af 28. dec. 1858 kal det »De danske Kongers kronologi ske Sam ling på Rosenborg Slot«. - Højesteret får lokaler på Amalien borg (til 1864). - Den første symaskine forevises i In dustriforeningen. - Brokkensbod ved Toldbodvej nedri ves og giver plads for rederiet C. K. Hansens bygning. H er havde været en meget søgt beværtning i hvert fald siden Frederik I I I ’s tid. -A f Nyboder overgår i 1854-57 et areal mellem Store Kongensgade og Borgergade til privat bebyggelse. 1855 . Telegrafforbindelsen med Sverige og Norge åbnes 1. jan. - Rentefoden gives fri (undtagen lån i
faste ejendomme) ved lov af 6. april. - Børsbygningen overdrages til Grosse rer-Societetet. - En passage for fodgængere etableres over volden og stadsgraven i næ rhe den af Skt. Peders Stræde. Den kald tes Teglgårdsbroen (forsvandt 1874). - K rinoliner kommer i brug og holder sig til ca. 1870. - Den første lutherske frimenighed uden for folkekirken stiftes i Kbhvn. af N. P. G runnet. - Åndssvageanstalten (Skolehjemmet) på GI. Bakkehus åbnes 15. nov. 1856 . Kbhvns bygningskommission op rettes ved lov af 17. marts. - Jernbanen til Korsør og dampskibs- forb. Korsør—Kiel åbnes 27. april. - Skt. Josephs Søstrene kommer til Kbhvn. 11. maj. - D et første alm. danske håndvæ rker møde afholdes 25. juni (i anledning af kampen om næ ringsfriheden). - De m ilitære skildvagter ved samtlige porte inddrages 30. juni. Kbhvn. op hører at være en fæstning. N ørreport nedrives, og færdselen ad den ny gennembrudte forlængelse af Frede- riksborggade åbnes 18. okt. - De Monradske Kursus, begyndelsen til Danmarks Lærerhøjskole, oprettes. - Beethovens 9. symfoni opføres 1. gang i Kbhvn. med N. V. Gade som dirigent. - Navnet Orlogsværftet for Holmens anlæg bliver officielt fastslået. - D et første dampk-økken oprettes (i Lille Regnegade). - De sorte studenterhuer indføres. - Grundtvigs højskole »Marienlyst« i Rådmandsmarken åbnes 3. nov. Havde til huse her til 1890. Bygnin gen nedreves 1953. - Den sjællandske Bondestands Spare kasse stiftes 26. nov. 1857 . Sparekassen Bikuben stiftes 3. m arts; dens nuværende bygning tages i brug april 1884. - Kbhvns kommunalbestyrelses ordning udvikles ved lov af 4. marts og ved tægt af 30. dec. Borgerrepræsentan terne vælger de 4 borgmestre og de 107
Made with FlippingBook