KøbenhavnFortæller

kendt i hele kvarteret på Vesterbro for sin store hjælpsomhed. Stærk som en bjø rn va r han, og det v a r ikke få uoverensstem­ melser han bilagde på sin egen måde. H a n v a r ikke stærk i skriv­ ning, så han slap på den måde fra at skrive rapport. N å r jeg kom fra skole, og jeg mødte ham, va r jeg stolt som en pave, nå r han sagde: „Nå min dreng, er du nu sluppet ud af slaveriet? Kan du hilse mor og far, og så skal du vel have en femøre til lidt mundgod t.“ Det kunne hænde, n å r en fuld m and kom sej­ lende ned gennem gaden med en flok hu jende unger efter sig, at betjen ten ikke tog det så nøje. H a n kendte som regel fyren og vidste, han ikke v a r farlig i nogen retning. Så sørgede han bare for, at han kom godt hjem og fik sovet rusen ud. Men der va r andre, der ikke fik den behandling. Det v a r de fyre, der havde drukket hele ugelønnen op og så bankede både kone og børn. Dem tog han ikke blidt på. N å r de v a r så berusede, at de hverken kunne sanse eller samle, så fik han fat i en trækvogn, og så blev fyren smidt op på den, og så gik det med en hylende eskorte af hu jende børn til Svendsgades politistation. Der blev han så smidt i detentionen for at sove rusen ud, og det va r ikke altid den blideste behandling, der blev udvist fra de tykmavede betjentes side. Men der va r også nogle skrappe drenge mel­ lem kvarterets mænd, så der måtte skarp lud til de skurvede hoveder. J eg husker ligeledes to and re betjente, der va r kendt overalt på Vesterbro. Det var to store kraftige fyre med ty renakker og en ølmave, som de benyttede på en meget effektiv måde, idet de med den kunne give en mand et puf, så han trillede r und t på gaden. Den ene blev kaldt Napoleon og den anden Sorte Jacob. De passede kvarteret omkring Saxogade, Danneb rogsgade og Matthæusgade, der ikke hørte til de mest stille centre i byen. N å r de dukkede op, n å r der v a r optræk til ballade, så kan det nok være urostifterne fik travlt. „Det ly n e r“, skreg ungerne, og så var gaden som blæst, da de to kæmpetanks rullede frem. Men det v a r som regel småting for Napoleon og Sorte Jacob at få orden på tingene. De holdt heller ikke af at skrive rapport, de havde ikke hørt til de mest opmærksomme tilhørere, n å r de 76