KøbenhavnFortæller

På den tid blev lærerne ofte angrebet a f den kendte folketings­ mand og børneven Peter Sabroe, og mange lærere både hadede og frygtede ham. En dag, da jeg va r på vej hjem fra skolen, så jeg tilfældigt, at der blev afholdt et møde i Folkets Hus me l­ lem Peter Sabroe og en lærerinde, han havde angrebet, fordi hun havde anvend t korporlig straf mod en af sine elever. Jeg blev interesseret og betalte de 10 øre, det kostede i entre. Da jeg tråd te ind i salen, v a r Sabroe ved at afslutte sit indlæg, og han endte det ved meget patetisk at udtale, at der ikke måtte gøres et eneste ba rn uret. Det v a r slet ikke min mening at op­ træde som folketaler, men rent spontant udbrød jeg: „Jo, men vel heller ikke mod nogen voksen.“ Sabroe, der va r en dygtig taler og en stor taktiker, så her øjensynlig en chance til at få noget ny t ind i diskussionen, og han opfordrede mig til at komme op p å talerstolen. Der va r ingen vej udenom, jeg måtte sige noget. J eg fortalte da forsamlingen om mine f a ta ­ liteter med Viggo og endte med at spørge Sabroe, hvo rdan jeg skulle behand le en sådan elev. J eg ved ikke om Sabroe havde fået sympati for mig, fordi jeg spurgte ham til råds, eller det v a r det bifald, der fulgte mit lille indlæg, der forårsagede det, men Sabroe behand lede mig yderst venligt. H a n slog fast, at en sådan elev ikke hørte hjemme i en almindelig skole, og han sluttede med at opfordre mig til at støtte ham i kampen mod uretten. Med dette svar va r jeg nu ikke tilfreds, og jeg spurgte ham derfor, hv ad je g skulle gøre ved drengen, som jeg havde som elev og ikke kunne få fjernet. Det v a r vist nok første gang, Sabroe måtte bøje noget a f og udtale, at h a n under sådanne forhold ikke ville bebrejde lærerne, at de slog, men at de skulle følge reglementet om a f ­ straffelse, og heri måtte jeg naturligvis give ham ret. Mødet blev refereret af pressen, og navnlig Ekstrab ladet slog det stort op med overskrifterne: „En læ rer mod Sabroe“, „Sa­ broe beb rejder ikke lærerne, at de bruger span skrøret“. Læ re rne på skolen drøftede også sagen den følgende dag, nogle mente, at man bu rde behandle Sabroe med kold foragt, men der v a r a n ­ dre, der roste mig for mit lille indlæg. Også nogle af eleverne 70