KøbenhavnFortæller

stander Niels T a n g på Blågårds seminarium også ejede Em- d rupgå rd højskole. H am kendte min far, da han så ofte passerede vort hus, og han tilrådede min fa r at sende mig på Emd rupg å rd højskole og lovede at skaffe mig et så stort statstilskud, at op­ holdet ville blive gratis. J eg h a r vel væ ret 16 år, da jeg begyndte som elev på h ø j­ skolen. Det va r et nyt liv for mig. Som de and re elever boede jeg på skolen og fik min fulde kost der. Jeg sad med de andre elever på de gamle slidte bænke og hørte på de mange foredrag også om landb rug og fik vel ikke netop det, som jeg havde brug for til optagelsesprøven, men i 1908 blev jeg knap 18 år gammel optaget på Blågårds seminarium. E fte r to års forløb v a r jeg oppe til eksamens første del. Det gik mig usædvanligt godt. Jeg blev nr. 2 af 22 elever, men alligevel ærgrede det mig, at jeg manglede 2/3 point i at få udmærkelse. Det trøstede mig dog noget, at jeg v a r klar over, at jeg ikke ville kunne holde denne karakter til sidste del af eksamen. J eg holdt dog min plads i klassen som nr. 2, og det sikrede mig sammen med to af mine kammerater ansættelse ved Københavns skolevæsen fra den 12. august 1911. Mit første vikariat v a r på Frederikssundsvejens skole som gymnastiklærer, hvad jeg nu ikke v a r så glad for, da dette fag aldrig havde interesseret mig særligt. E fter et p a r måneders virksomhed som gymnastiklærer, kom den sygemeldte læ rer igen, og der v a r heldigvis straks et nyt vikariat til mig. Egentlig skulle en ældre vikar have ha ft det, men han bad sig fri for det, da de fleste timer v a r i en meget berygtet 6. hjælpeklasse, og jeg tør sige, at det v a r den værste samling elever, jeg nogensinde ha r været ude for. En af eleverne hed Viggo. T il trods for at han gik i h jæ lp e ­ klasse, v a r h an velbegavet og va r derfor en slags leder for de mindre begavede drenge. H am prøvede jeg at vinde, h a n skulle hver dag hente en avis til mig. For dette arbejde betalte jeg ham 10 øre, en formidabel sum dengang. Det varede dog kun nogle få dage, så meddelte han mig, at det gad han ikke. Så var jeg klar over, at nu skulle styrkeprøven mellem os begynde. 68