KøbenhavnFortæller

en enkelt p lageånd kvit, tit var nødt til at tage alt mit tøj af og ryste det. Nu er loppen jo et sjæ ldent dyr, den forsvandt næsten omgående, da man begyndte at anvende mopolie til r e n ­ gøring af gulve. Opholdet i Borgergade blev kun af kortere varighed. Trods sin invaliditet lykkedes det min fa r at opnå kommunal an sæ t­ telse som ledvogter ved Store Vibenshus. Stillingen hørte ikke til de store og fede. De store arealer, der strakte sig fra Øster­ brogade, Blegdamsvejen og Tagensvej og endte i en spids ved Store Vibenshus, lå dengang hen som græsmarker. For nu at få noget udbytte af disse arealer, lejede kommunen græsn ing sret­ ten ud til ejere af køer og heste. D a dyrene gik løse, v a r de tre fælleder Øster-, Blegdams- og Nø rrefæ lled naturligvis ind- hegnede, men da Øster- og Nø rre Allé løb gennem dem, var der ansat ledvogtere ved T riang len, Nø rre A llé-Tagens vej k r y d ­ set og Store Vibenshus. Foruden disse tre ledvogtere fandtes der endnu een ved en lille vej, der løb tværs gennem Nø rre fælled. Denne lille vej kaldtes Natkulevejen, fordi den næsten udelukkende blev benyttet af latrinvognene, n å r de bragte de­ res natlige og ildelugtende last til depotet ved R å dm an d sm a r­ kerne. N u er vejen blevet stor og flot og hedde r vist Un iv e rsi­ tetsparken. Da jeg blev syv år, blev jeg sendt i Vibenshus skole p å S tra nd ­ boulevarden. Mine første år i skolen v a r ikke lykkelige. Bo rt­ set fra F rederik Reingaa rd havde jeg så godt som ikke leget med børn før, og jeg følte mig angst for de mange børn, jeg nu mødte. I klassen gik det mig heller ikke godt, og det va r dårlige vidnesbyrd, jeg kom hjem med, så min far truede mig ofte med at sende mig i friskole, så kunne han spare den krone, han måtte betale hver måned. Klasselæreren slog ikke, men han havde visse favoritter i klassen, og b land t dem hørte jeg ikke. Til min fa r erklærede h a n engang, at skrive fik jeg a ld rig lært. Det gik mig dog ganske godt i det fag senere i livet, og på se­ minariet erhvervede jeg mig et ug-^ både i skønskrift og h å n d ­ skrift. Værst af alle v a r dog tegnelæreren. N å r jeg skulle aflevere 64