KøbenhavnFortæller

Og „M o r“ va r skom agerdatter fra Nakskov. Jeg m indes dem begge, m in søde „M o r“, m in stovte og m ilde „ F a r“. „M o r“ var a lt for m ig og tog mine unoder med tålmod. Da jeg engang satte ild i sengetæppet og en and en gang skilte bornholm eren ad, vankede der dog af sæberiset. Om sommeren havde „M o r“ et lyst, let sjal over skuldrene og en sort stråh a t med blomster. Jeg havde korte bukser, lange sorte strømper, ret- og vrang strikkede, kadetbluse og hv id blød k a ­ sket. Om vin teren va r „M ors“ overtøj en svær cape - en „keps“, som den hed i daglig tale. D ertil en mørk strikket kyse, næ sten alle „alm uekv ind er“ ba r en sådan, men også tykkere sjal blev brug t af koner med en mere om fangsrig figur. M an b rug te den vittige bemæ rkning: „Hun h a r figu r til la n g s ja l“. Jeg v a r ifø rt en hjemmesyet bluse og en om- og hjemmesyet sto rtrø je og f je ­ derlædersko eller træsko. Po rten til nr. 27 i m in gade v a r ramm en om en halv snes større og m indre drenges samvær. E t p a r af drengene spillede på m undharm on ika og va r de toneangivende, and re flø jtede til, resten v a r kun lu tte r øre. D et v a r bæ lgmørkt i den store port, kun glødede det af og til fra en cigaret. De få, der røg - „M o to r“ og „C o n trab an d e“ - v a r ikke kæderygere, som det ses i dag, j a ­ gede ikke efter de vilde katte, rend te ikke efter tøse, v a r ikke rå. E t havde vi alle tilfæ lles: vi v a r fattige. H vo r havde vi det rart! V o rt lille flø jte- og sangpau lun dannede ligesom fo rg å rd til bygningen bagved, et pakhus, men nu in d re tte t til bl. a. mø- belpolstrervæ rksted. Og hvem arbejd ede der som svend? Det g jo rde såmænd N iels Hansen, den senere tenor og kgl. kamm er­ sanger. Ingen af os drenge kunne vide, at vi havde et sådan t naboskab til vore „musikalske“ præ stationer. D et er u fo rståe­ ligt, a t de to handlende, en bager og en cigarhand ler, for ikke at tale om beboerne i nr. 27, ganske undlod at bede os om at forsvinde fra po rten - men det g jo rde m an ikke. En dag sagde m in skoleinspektør, at jeg skulle til optagelses­ prøve på Opfostringshuset - den gik nem t nok. M en en morgen i ju n i 1907 gik „M o r“ med mig. U kend t i den fremm ede bydel kneb det med at finde gaden, hvor skolen lå - eller v a r det, 48