KøbenhavnFortæller

rydd et op og g jo rt ren t i bag lokalet og i gården , vi v a r lid t be­ tu ttede, da chefen kald te os ind og m eddelte os, at vi havde k laret os tilfred sstillende. H a n gav os hver en mystisk udseende pakke, der ved næ rm ere eftersyn viste sig at indeholde ru lle ­ skøjter. De kom på med det samme, og jeg blev trukket af et ganske gem ent hestekøretøj gennem byen til ju le a fte n på det yderste Nørrebro. T ran sp o rt v a r og er jo et meget vig tig t om råde, og her in d ­ tog droskerne en frem skudt plads. De va r lid t langsomme, men der va r ret god siddeplads bag på. D et v a r en forudsæ tning, at kalechen va r slået op, og at kusken, n å r h an opdagede „passa­ g e re n “, ikke kunne nå g ratisten med piskesnerten. D et v a r der nogle, der kunne, men vi havde fundet ud af en virkelig v el­ gørende hævn. Mere end en gang er det lykkedes at få kusken til at d reje sig „ liv sfa rlig t“ lan g t ud til siden, n å r vi med oph id ­ sede gebæ rder m eddelte, at det ene h ju l va r løbet af. Droskekuskene va r en hel verden for sig, de v a r m enneskeken­ dere og kørte for alle sam fundslag. D er gik m ange h istorier om dem og deres rappe replikker, bl. a. denne noget vulgæ re: T re lid t beduggede h errer: „Hvor lang t kan m an komme med denne m øgvogn?“ „T ja , det kommer jo ganske an på, hvor møget skal læsses a f.“ „H ø nen“ på N ø rregad e v a r den rene rom antik. Befolket mest af æ ldre m ennesker passerede denne mærkelige hestesporvogn huse og mennesker, som overvæ rede m an en langsom film. S tandsninger og igangsæ tn inger v a r et helt ritu al, og tu ren va r kun noget, je g gav m ig i kast med, n å r dagen havde væ ret helt begivenhedsløs. Med lid t transpo rtm od v a r de nye tax ab iler ret anvendelige. Nogle a f dem havde kalecher med en stang tvæ rs over „til at holde i “. H e r kunne m an sidde ret behageligt p å de store skæ r­ me med fødderne på trinb ræ d tet. Jeg h a r p røvet tu ren gen ­ nem Nø rrebrogade. Den blev lid t „h u rtig t“ afb rud t, men det v a r det hu rtigste, je g ind til da v a r kommet af sted. B ryggeriernes vogne til tran spo rt af ølankre nævnes kun for en fuldstændigheds skyld. Med ankrenes placering for oven, 44