KøbenhavnFortæller

Jeg husker en lille episode fra dengang. Jeg var alene h jem ­ me, og pludselig kom en skorstensfejer ud fra køkkenet. Jeg græd af skræk. H a n va r krøbet ned gennem den åbne skorsten, men h an gav m ig en 5-øre, og så fo rsv and t angsten, for så forstod jeg, at han var et rig tig t menneske. I denne lejlighed , som va r m it hjem i 12 år, stod i den store stue en ret bred træ seng med halm som underlag og nogle elendige rester af lagne r og gam le dyner. Jeg e rin d re r ikke at have set et ny t lagen eller betræk på den seng. M in stakkels mor sled og slæbte med at holde p ja lte rn e både på os og senge­ tø jet rene. Vi fik a ld rig noget nyt. D er boede en m arskand iser i Åbenrå, der købte mor lid t tøj, n å r det and et va r helt slidt op. Vi sov mange i den seng, m in mor og flere af hendes unger, nogle m åtte jo ned ved fodenden, men n å r m in fa r kom hjem , var det kun mig, der lå ved fodenden. Langs den ene væg i væ relset stod en elendig gammel sofa og fo ran den et lille bord, der som oftest va r lag t pap ir på, en dug va r luksus. D er var et pa r defekte stole, en af dem havde kun tre ben. P å siden ind mod køkkenet stod et sm alt skab, der tjen te som spisekammer, der som oftest v a r tomt. P å det stod et vækkeur og noget billigt nips. Inde i kamm eret stod en smal jernseng, hvis indhold d å r ­ lig kan betegnes som sengetøj, og i den anden ende af væ relset stod et skab. K læder h a r jeg ald rig set i det, og skuffen forneden havde fa r bræ nd t, så der va r kun det gabende hul. I den store stue v a r særlig den ene væg helt løs og blød at føle på, det va r som om der in tet rørvæv eller puds v a r indeni den. M in stakkels mor havde selvsagt et fryg telig t og næ sten om­ sonst a rbe jd e med at holde huset fri for lopper, og hv ad der er det væ rste væggetøj, da det jo v a r væggene, der v a r befængt med det. M in mor va r meget dygtig og proper. D et v a r en hel svir for os, n å r vi skulle efter et knippe halm på H alm to rvet, og hun regerede med træsengen, skoldede og vaskede den, og den ny halm kom i, og vi hoppede af glæde. Men glæden var kort, væggetøjet in d fa n d t sig snart igen, og en gang je g lå og sov, vågnede jeg ved et rædsom t spektakel i m it øre. D er var kommet et væggetøj i m it øre, og jeg for op ude a f m ig selv. 22