KøbenhavnFortæller

Bestyrerinden, frk. Jessen, ser jeg for m ig i hendes grønne silke- agtige kjole. H u n var nok så m yndig og ivrig, sæ rlig i sin u n d e r­ visning i dansk gramm atik , som hun flittig t terpede med os drenge; selv da hun lå i sengen med sygt ben, m åtte vi stå om ­ kring hende og høres i de berøm te bindeordsbisæ tn inger: å r ­ sags-, betingelses-, indrømmelses-, o.s.v. A t kende dem ansås for sæ rligt nødvend igt for elever, der ville ind i M etropo litan - skolen. D et kunne synes et ret ånd lø st indbankn ing sterperi, men senere h a r je g m åttet sande, at det ingen lunde um iddelbart gik op for 16 -17-årige elever, at disse bisæ tn inger dækkede ganske bestemte begreber, hvis næ rm ere forståelse det v a r i høj g rad ny ttigt, ja nødvend igt at væ re fo rtro lig med. Om lø rd agen gik frk. Jessen ru n d t i klasserne og så karak terbøgerne efter. V a r hun m isfornøjet med karak tererne, trak hun et sort ærme op over hø jre arms silkeærme for således at beskytte silken, n å r hun gav ørefigen. E llers m indes je g ikke, vi fik klø i skolen, und tagen af læ reren i regning, en kap ta jn , der også va r læ rer på officersskolen på F rederiksberg slot. H a n v a r en hø j, k ra ftig herre, der havde en p roper næve, som m an siger, til disposition. I frik v artere rn e stod en af læ re rind e rn e oppe i et klassevæ rel­ sesvindue, hv o rfra hun med en klokke ringede for at kalde os til orden, hvis kam ptumm elen p å legepladsen blev for voldsom. E lleve år gammel blev je g op taget i M etropolitanskolen. N o ­ gen fæ llesånd, der prægede skolen, synes jeg ikke, je g følte, men der herskede absolut en god tone. Jeg m indes a ld rig at have hø rt tarvelig tale eller „grimm e“ ord. I frik v arterern e skulle vi alle gå ned på legepladsen. D er va r den uskik, at de æ ldre drenge b land t de ny lig t tilkomne udvalgte sig en slave; helst skulle hans hoved holdes under posten og dyppes, desuden skulle h an lægges på den rund e bænk omkring træ et m id t i gården og få prygl. Måske kunne m an væ re heldig og få en beskytter b land t de store drenge; je g v a r så held ig en tid at få en til at beskytte mig. D a jeg selv kom i de store k las­ ser, havde jeg også en slave, jeg husker dog kun, a t je g én gang gav ham et ørefigen. Vi drenge kunne hos skolens po rtner, custos kaldet, der havde 16