KøbenhavnFortæller

„Nu ved jeg, hvad jeg vil være, n å r jeg bliver stor: „L igvogns­ ku sk“ !“ Slige im ponerende sørgetog hø rer nu en fje rn fo rtid til. Jeg kan næppe have væ ret m eget over fem år, da vi fly ttede til V esterb rogade 2 A, k aldet Axelhus, nu Richshuset. D engang lå den bekendte café „P a ra p ly e n “ p å h jø rnet. P lad sen mellem F rederiksberggade og V estergade kaldtes H alm to rvet, hvor ca. 15-20 halm læssede vogne kørte op hver morgen; så begyndte handelen med hø og halm . Senere m åtte de, efter at to rv et va r feje t ren t a f ladegårdslemm erne, vige plad sen for en række af byens drosker, hvis udstyr, b låt klæde, v a r såre luvslidt, og hvis hest ofte var, hv ad m an kald te en gammel krikke. En sådan gam ­ mel droske så jeg engang ved Sølvgades kaserne blive standset af en høj skægget herre, der gik med nogle dam er og øjensynligt glædede sig til en kø retur netop i en sådan vogn. Jeg blev klar over, at h erren v a r kejser A lexander III af Rusland, der v a r ude med nogle prinsesser! Vi boede på 2. sal, med udsigt fra h jø rnestu en ud mod V e­ sterbrogade. F ra vor lejlighed så vi lige over til det stykke af de gam le volde, der strakte sig fra V esterbrogade ned til havnen. P å volden lige overfor os stod Luciemøllen, kaldet Lusemøllen, ved hvis fod der næ sten altid lå nogle subsistensløse, forhutlede personer, kaldet „sjovere“ ; de sov vel rusen ud. N ed en fo r vol­ den strakte sig langs med den sø, der nåede hen til V esterb ro­ gade, Filosofgangen, og for enden af den lå en lille bygning, hvori der, ligesom i „La m o rgue“ i Paris, blev lag t de i havnen druknede personer til alm indelig beskuelse og eventuel hu rtig genkendelse. N atu rligv is m åtte je g derind, i det m indste én gang, det va r vel nok spændende! G ik m an langs havnen mod nord, nåede m an h u rtig t L ang e ­ bro - en lang t m indre bro end den nuvæ rende - den åbnedes vist med håndsving. B rovægteren ser jeg tydelig t for mig, en m idald rende sortskægget m and med ørenringe. N å r m an på Am agersiden gik lid t til hø jre, nåede m an til Rysensten b ad e ­ anstalt, hvor vor gym nastiklæ rer fra skolen om sommeren læ rte os at svømme. H a n va r en høj m and med lyst skæg og opm un­ trede os ven ligt til at tage den kolde, våde svømmesele på. 14