KøbenhavnFortæller

lå længere ude, va r åbent land, dengang b id ragyderne var børn. D er er sket meget siden da, men beretn ingerne viser, at vel var det ikke idyl altsamm en omkring århund red sk ifte t —tvæ rt­ imod - men der fandtes nu alligevel væ rd ier i tilvæ relsen, som måske træ d er tydeligere frem nu end dengang. Jeg ha r hæ ftet m ig ved en hel del ting, som jeg tidligere h a r overset. R ichard U n ters selvindlysende fo rk laring på, hvorfo r de jødiske indv and rere fo re trak fag som sk ræ dderfaget og sko­ m agerfaget er ét eksempel b land t mange. Og et eksempel til: Adskillige h a r peget på - og savner - tidligere tiders store be­ vægelighed på boligm arkedet. Det, at m an kunne fly tte uden videre, n å r m an træ ng te til fo rand rin g af den ene eller den anden grund, er noget, som mange peger på som et gode, der er gået tab t - selv om an ledn ingen til fly tn ing lang t fra altid v a r glædelig. Også det er naturligvis et gode, som havde sin pris, men jeg tror, det siger noget om, hvor væ sentlig t det er for menneskers trivsel, at de ikke føler sig låst fast i ganske bestem te situationer eller m iljøer. Mennesker trives ikke, hvis de ikke har valgmuligheder - og det m å ikke glemmes, at det også er en del af problem atikken for de unge i dag, a t de vil have a ltern ativ er - valgm uligheder. De vil ikke give afkald på retten til at væ re med til at forme deres egen skæbne - en ret som vi vel alle lægger vægt på. L ad så væ re, at protesten ind imellem giver sig ou trerede udslag og somme tid er b liver ret desperat. I p rincipp et er der alligevel noget sundt i, at folk - hv ad enten de er unge eller gam le - vil have medbestemmelses­ ret, n å r det gæ lder deres eget liv og levned. Vi skal passe på, at vi ikke lige så stille g lider ind i et sam fund, hvor vi ikke h a r valgmuligheder, og hvor vi fra barnsben og for livstid låses fast i bestem te b an er og systemer. Selv om vi måske nok lovlig tit i denne tid er ude for selvtægt og uparlam en tariske metoder, vil jeg alligevel nødigt se, at ønsket og k ravet om medbestemmel­ sesret i forhold, som ang år ens eget ve og vel, bliver lag t for had på g rund af extrem e aggressioner mod fje rn sty rin g og fremmedgørelse. Jeg håber, a t frem tidens sam fund k la re r den problem atik uden alt for svære brydninger. 142