KøbenhavnFortæller

sludre. N å r de gik tilbage med den fyld te spand i hånden , strakte de for balancens skyld den anden arm v id t ud, og h å n ­ den vinkede for hv ert skridt de tog. Det syntes vi sm åfyre så både morsomt og ven ligt ud. Men det v a r også al den poesi, der var i gaden. Dog oppe ved h jø rn e t af T o rveg ade lå en smuk langag tig bygning, der hed „Skibet“, der va r et såd an t relief over porten. G ik m an inden fo r, så m an det skønneste g å rd ­ in teriør med svalegange behængt med blom sterkasser, grøn t og andet pynt, den rene idyl. Andersen Nexø h a r v an d re t her i dette tidsrum på Am ag er­ gades slidte rendestensbræ tter, h a r kendt den triste lejekaserne „T reo g tred ive“ og den skidne „Loppek ro“, men h a r vel også væ ret inde i „Skibet“ og set de idylliske svalegange og ha r heraf combineret sit arbejderkom pleks „A rk en “ i sin arb ejd errom an „Pelle erob reren “. Vor nye lejlighed på tred ie sal v a r akku rat som den gam le, men her va r ikke mus som på første, som min mor va r så bange for, at hun beholdt sine sutter på, n å r hun gik i seng. Den bestod af en stue, vel 4 m eter i dybden og 3 i bredden. For enden af den lå en alkove - her kunne stå en seng på langs og en på tværs —og et køkken. I begge rum var kun en lille kvadratisk rude i yderm u ren , så køkkenlampen m åtte brænde om dagen også. I alkoven sov m ine fo ræ ld re og m in store søster, der a rb e j­ dede på en tobaksfabrik. I stuen havde vi en stor slagbænk. N å r låget blev taget af, kunne fo rp a rtiet trækkes ud som en skuffe. Den var fy ld t med halm , der blev jæ vn et ud, et lagen lag t over og her sov fire børn, to i hver ende. I lejlighed en under os boede en fam ilie på otte voksne og et barn. De redte en stor søsterseng på gulvet, og det v a r ikke ualm indeligt. M in fa r havde altid lang t til sine arbejd ssteder og m åtte som alle and re tilbagelægge a fstanden til fods, der va r ikke råd til sporvognen. Jeg ved, h an arbejdede ude i Smallegade, gik den lange vej, broklede med trillebø ren tolv tim er og vand rede træ t hjem . E fte r at have spist og kigget lid t i avisen fa ld t h an i søvn, klokken otte d rak vi te, og så gik h an i seng og snorkede videre. H an gik for at væ re en rigtig træm and , men om søndagen var 126