KøbenhavnFortæller

Volden er næsten et kapitel for sig. H e r legede man sommer og vinter. I tidligere tider va r der militærmusik en gang om ugen. Jeg mindes, at Mor, som v a r van t til militærmusikken fra Kastellet, h a r taget mig med derop en enkelt gang, men en ­ ten h a r hun ikke syntes om forholdene, eller det ha r vakt gamle minder, jeg ved det ikke, det skete ikke mere. Voldene, som jo heldigvis er bevaret, v a r også dengang et smukt sted, men det va r ikke noget godt sted for børn at opholde sig. Mange bisser og and re både fulde og på anden måde upassende folk opholdt sig her, og ofte var der opløb og politi, og spurgte man, hvad det drejede sig om, v a r det næsten altid svaret, at en havde hængt sig nede ved vandet. Som regel tror jeg dog, de kom ned i tide og blev b rag t på stationen. Den slags samlede altid et stort opløb af hu jende børn. Om vinteren var der bedre på Volden. Så snart der var faldet sne nok, kørte vi i slæde. De r var mange bakker af forskellig højde og nogle store, dybe sænk­ ninger, som kaldtes brudesenge, hvad de vel nok h a r været brugt til. Havde man fa rt nok på, n å r man kom ned, kunne man komme et stykke op igen på modsat side. Det v a r ikke flotte kælkebakker, men kælkene v a r også af forskellig art. Store drenge kurede ærter på hælene eller stod op hele bakken ned. Det så meget flot ud, men fa ld t man undervejs og slog nakken i jorden, kunne man godt gå hjem med en ordentlig hovedpine. Voldgraven, Stadsgraven, va r sjæ ldent sikker som skøjtebane, n å r det ikke v a r streng vinter. Jeg mindes dog, at min bror har løbet på skøjter hele vejen op til Langebro og tilbage igen. Dengang v a r der forbindelse unde r gaden med „Svinepa rken“ på den anden side, der v a r en ganske lille bro. I Svineparken var der udløb af va rm t vand, så der va r isen a ld rig sikker. Der lå og ligger stadig Kaninøen, som v a r et meget idyllisk sted, hvor man kun kunne komme, dersom man va r så heldig at kende en officer fra Bådsmandsstrædes kaserne, så lod det sig gøre at ro derover og nyde roen og skønheden. Navn lig n å r tjørnene blomstrede, va r der eventyrligt. Der va r fouragehandel i ejendommen, hvor vi boede. Der var en stor gård med fire længer, den ene lav, her va r høloftet, halm 116