KøbenhavnFortæller

som nye, og endte med et væ ldigt brøl: „Hæ -r-e r skærslipren!“ I sommertiden skingrede rejekonernes „R -æ -je-e r godt, her er levende Ræ -je -re god t!“ og så kom prisen pr. pot, hun havde jo pottemålet med. Sild solgtes som regel halv- eller snesevis, hvorimod den øvrige fisk som regel afhændedes efter vægt på en bismer, der bestod af en vægtskål hængende i tre kæder fra en vægtstang, hvorpå et lod kunne glide mellem de indridsede væg t­ enheder. Handelen endte som regel med: „De kan nok se lille madam, a je ha r g i’et Dem go væg t.“ T il gadebilledet hørte også sprøjterne, der forkyndte deres nærværelse med kraftig klokkeringning, som betjentes af en b randmand, der sad ved siden af kusken, som havde nok at gøre med at holde de stejlende heste i stramme tøjler. De øvrige b randmænd sad på hver side af vognen med ryggen mod h v e r­ andre. E t flot syn var dampsprøjten, hvo rfra gnister spruttede og røgen væltede op fra den blanke messingskorsten. G a d e d re n ­ gene hu jede og sang i kor: „P å ’en, p å ’en, p å ’en igen, lille F e rd i­ nand Ludv ig sen“ eller ved returkørslen: „P å ’en, p å ’en, p å ’en igen, nu kører Ny bo r’s sprøjten h jem “. Mor havde altid ondt af de stakkels heste, der måtte sprænge så vildt af sted, så skummet stod dem om mulerne. Vi vidste dog godt, at disse dyr fik den kærligste pleje på stationerne. De blev i reglen rørte hver dag ved køreture foran lettere vogne. Gaden v a r i min første barndom hverken brolagt, endnu m in ­ dre asfalteret, men gruset som en almindelig landevej. P å v a r ­ me, tørre sommerdage hvirvledes støvet op af blæst eller køre­ tøjerne, men værst va r det i regnvejr, for så v a r kørebanen et veritabelt morads, hvorover det v a r svært at passere uden at synke i eller få våde fødder. Skotøjet - dengang så godt som udelukkende støvler, eller træsko for visse klasser - v a r så helt oversmurt med ler, der først måtte tørre og siden børstes af på køkkentrappen eller ud af gårdvinduet, før der kunne blive tale om at behandle dem med blankesværte, der bestod af en sort, fast kage, der blødgjordes med vand, spyt eller bedst med b ræ n ­ devin, der fordampede hurtigere, inden den anstrengende blank- ning. 112