KøbenhavnFortæller

om måneden, men der var også konkurrence dengang. „Hu sle j­ lighedslisten“ å 2 øre indeholdt hund rede r af lejligheder for en ­ hver smag. F ra lejligheden va r der en glimrende udsigt tværs over Sortedamssøen til Østersøgade og et p a r af dens sidegader ud mod Øster Farimagsgade. Det va r så morsomt at iagttage vogne - og især den fine lille hestesporvogn smutte forbi d e r­ ovre. Lige nedenfor havde vi Joseph Levins oplagsplads med gammelt je r n og gamle klude. T il tider arbejdede en eller a n ­ den neger fra Vestindien derovre, meget skikkelige, men en kæmpestor ved navn Josef var ikke altid nem. N å r han havde fået for meget sprut i hovedet, fik han bersærkergang og fæg ­ tede til højre og venstre med de lange arme, så alle pladsens arbejdere retirerede. Så gik der bud efter politiet, der af e rfa ­ ring mødte mand stærkt op, portene ud til gaden blev lukkede, Josef lagt i h ån d je rn og transporteret til detentionen på Fæ l­ ledvej under gadedrengenes jubel og piben. Ved siden af lå Østerbros Isværk. De r v a r også meget at se på. N å r vogne kom for at hente is, blev de først kørt ind på en vægt lige indenfor porten. En forvalter eller inspektør kom så på træsko ilende ned ad den udvendige trappe i gavlen af sin bolig. N å r pap irerne v a r i orden, kørte vognen hen til et af de høje oplagshuse, hvo rfra isen ad sliske havnede i vognen, som så ved udkørslen atter blev vejet. Om sommeren blev t a ­ gene på oplagshusene kalket flere gange, hvor de dog skinnede i solskinnet! Inden Søpassagens bebyggelse kunne vi fra v induerne se den gamle Fredensbro, hvo rfra mormor efter besøg vinkede til os på vej hjem til Sølvgade. N å r det så va r hen ad mørkningen lå min søster og jeg på knæ på hver sin stol og afventede lygte­ tænderens komme. H a n bar den lille beskærmede flamme i en lang stang over skulderen, så skubbede han en lille glasplade op under lygten, drejede på en hane og tændte lygten, der b ræ n d ­ te med gul flamme. Så skråede han over gaden til den næste lygte, på den måde zigzaggede han gennem gaden. T il tider var der regnd råber på ruderne, så va r det så morsomt at se lys og skygge i dem, n å r man bevægede hovedet frem og tilbage. 108