KøbenhavnFortæller

små æsker. Ølsorterne va r begrænsede, hvidtøl til 6 øre flasken, Carlsberg Lager og Tuborg pilsner, pris 10 øre og først lidt se­ nere 11 øre. Aviserne, som mest solgtes i løssalg, va r „Aftenpo ­ s ten“, „København“ og „Folkets Av is“, alle å 2 øre, og så var der et p a r tvivlsomme ugeblade, „F iga ro“, som var direkte u a r ­ tigt, og „Louis de Moulins Revue“, som indeholdt spændende ro ­ maner med mindst et mord i hvert nummer. Ved skæbnens til­ skikkelse kom jeg som ung på kontor sammen med Louis Møller, en rar og morsom mand, som selv fabrikerede alle røve rroma­ nerne. Også varerne i porcelænsforretningen v a r vi meget interes­ seret i. Jeg kendte navnene p å alle de gængse spisestel, „F asan“ og „Fau sta“ v a r nogle af de mest efterspurgte. Men typisk var det, at praktisk talt alle de forskellige mærker af forgyldte kaffekopper kostede 50 øre parret. Det v a r først noget senere, at mor med bæven hjem tog et kaffestel fra W . J. Schmidt, som hed „Empire“, hvis kopper kostede 1 kr. parret, kopper, som jeg 60-70 år senere h a r set i antikvitetsbutikker til 40-50 kr. parret. Næsten lige meget i hvilken branche va r butikshandelen d en ­ gang streng med åbningstid fra 7-7V2 til om aftenen henad kl. 10 eller om lørdage til kl. I I - I I V 2 . Selv om søndagen var der åbningstid til kl. 9 morgen. A t passe butik va r den gang et h å rd t job, navnlig cigarhandelen krævede lang åbningstid. Det va r heller ikke så ra rt for en enlig kvinde, n å r der i de sene aftentimer kom besøg af en mer eller m indre beskænket person. Det va r derfor ikke mærkeligt, at mor efter nogle års forløb efterhånden afviklede cigarforretningen til fordel for porcelænet. Væggen mellem de to afdelinger blev revet ned, der kom fire udhængsskabe ud til gaden, og daglig blev der a rrangeret u d ­ stilling udenfor på skabene og på hylder under skabene af sylte­ krukker, urtepotter etc. Omtrent ved denne tid blev også belys­ ningen i butikken ændret fra tre store petroleumslamper med brede spejlskærme til gasblus med hvide glødenet. Men meget var alligevel gammeldags, butiksklokkens bim-bam, og „skrå- b ræd te t“ som hver aften måtte placeres over butikstrappen, da 102