KøbenhavnFortæller

Og så kom en ensom mand vand rende og standsede ved bæ n ­ ken. Det var pastor Volf, som va r fo rmand i den sangforening, hvor mor og far havde fundet hinanden, og som havde viet dem for seks år siden. H a n satte sig på bænken, og de fik en sam­ tale, som gav far mod til at leve sit liv til den bitre ende. Mor sagde siden, at Volf v ar sendt af Gud. De efterfølgende måneder blev trælsomme for den syge mand og den travle kone, som måtte passe butik, hjem, børn og den dødssyge patient. De sidste måneder lå far „i sengen“, d. v. s. på chaiselong’en i samme stue, hvor kone og børn sov, og den 6. oktober 1894 va r det slut. H a n døde stille om aftenen, nogle venner fra sangforeningen stod i stuen, mor v a r i butikken og ekspederede kunder. Og så v a r mor enke, 34 år gammel med to børn på 5 og 3 år og skulle klare dagen og vejen for den lille familie. Forretningen Butikken v a r en kælderbutik - fire trin ned fra gaden - med tre værelser, et til gaden og to til gården, køkken og et m in i­ malt, altid fugtigt „pigekammer“, og naturligvis „da s“ i g å r ­ den. Værelset til gaden blev dog straks indd raget i butikken, og her va r det, at far satte ekstra hy lder op, og de to rum gav så plads for den besynderligste forretningskonstellation i Kon­ gens København, idet hovedbutikken var cigarforretning og si­ delokalet, indenfor en åben fløjdør, v a r porcelænsforretning. C igarforretningen omfattede naturligvis alle slags tobaksva­ rer, ikke mindst skråtobak va r en betydelig artikel, endvidere øl, sodavand, petroleum, vin - især Faabo rg frugtvine - men ikke spiritus - og aviser. Porcelænsforretningen omfattede porcelæn, fajance, glas og lervarer, overvejende jævne og billige ting. Vi børn fulgte levende med f ra et tidligt tidspunkt. Jeg gik snart i byen med en stor kurv og hentede vare r hjem, navnlig til porcelænsforretningen. Noget ekspresbud va r jeg nu ikke, by ­ turen blev sinket af lange ophold ved boghand lerv indue r eller 100