KøbenhanskeMotiver_1587-1807

Forord

Den foreliggende udstilling: "Københavnske motiver 1587-1807" illustrerer hovedstadens udvikling i 220 år - fra den ældste autentiske udsigt over byen 1587 til det engelske bombardement 1807. Udstillingen omfatter akvareller, tegninger og grafik men derimod ikke malerier. Ialt er udstillet 150 billeder, men skønt adskillige prospekter i årenes løb utvivlsomt er gået tabt, er det dog muligt ved hjælp af dem, der er bevaret at give et indtryk af byens karakter med kun 10 års mellemrum. Det er især udviklingen indenfor voldene efter Christian IV's store udvidelser af byens område i begyndelsen af 1600-tallet, den belyser. Billeder af skelsættende historiske begivenheder som svenskekrigene og de to store brande 1728 og 1795 er kun udstillet rent periferisk, men derimod er resultatet af genrejsningen efter disse hændelser rigt illustreret. Henved halvdelen af de udstillede billeder hidrører fra Bymuseets egne samlin­ ger, men uden stor imødekommenhed fra en række andre museer, biblioteker og private samlere havde det ikke været muligt at tilvejebringe så fyldigt et materiale. Bymuseet bringer herved alle sin hjerteligste tak, ligesom en særlig tak også skal rettes til Københavns Kulturfond, der har muliggjort dette katalogs trykning og til Statens humanistiske forskningsråd, som har bekostet dets oversættelse til engelsk. Udstillingen er tilvejebragt og arrangeret af museumsinspektør, cand. mag. John Erichsen, der ved katalogteksternes udarbejdelse har været assisteret af stud. mag. Mikael Wivel.

Steffen Linvald

Made with