KnudBokkenheuserNørrebro_1917
81 Oprindelig maatte Jøderne kun holde Gudstjene ste i deres private Huse; men i Frederik den Femtes Tid fik de Lov til at holde en Art Synagoge i et gammelt Hus i Læderstræde, imellem Nissegangen og Naboløs; men da de anmodede om at faa Lov til at rive Huset ned og bygge en stateligere Syna goge paa dets Grund, fik de Afslag, skønt Thurah anbefalede det, da det vilde blive Gaden til Zirat; man frygtede, at dette skulde give Anledning til Spektakler. Først i 1766 fik Jøderne Lov at bygge deres Kirke i Læderstræde; det blev en smuk og stærk Bygning; men de portugisiske Jøder vilde ikke søge den; de følte sig fornemmere end de tyske, for hvis Penge Synagogen var bygget; de samledes der for paa forskellige Steder i Byen, f. Eks. i Snare gade, Store Færgestræde og Kongensgade paa Chri stianshavn. I .1784 var Jødefamiliernes Antal steget til 250, hvoraf de 70 var fattige. Mærkeligt nok var Jøderne i disse Aar selv de ivrigste for at hindre Indvan dring; det ser underligt ud, at deres Menigheds Æld ste ansøgte om, at omløbende Jøder, der var til stor Gêne for Nationen, maatte hensættes i Rasp- eller Børnehuset. Det vilde Regeringen dog ikke gaa ind paa; den var altsaa mere human end Jøderne selv. Alligevel var en stor Del hæderlige Erhverv luk kede for Jøderne; men de udnyttede dog den store Handelsperiode under den nordamerikanske Krig særdeles godt, saa at f. Eks. den indbringende Bod- merihandel næsten helt kom paa jødiske Hænder; der fremstod ogsaa da ansete jødiske Veksel- og Handelshuse; de ostindiske og kinesiske Varer, der kom hjem med Østasiatisk Kompagnis Skibe, kom meget hyppig paa deres Haand; men hvad der ska dede dem væsentligt, var deres indbyrdes Splidag tighed, der tit satte Regeringen graa Haar i Hovedet. Dette forhindrede dog ikke, at et kongeligt Reskript 6
Made with FlippingBook