KnudBokkenheuserNørrebro_1917

45 stalt hun da ogsaa paa sine gamle Dage skal være endt. Lige fra Stenhuggerhuset og op til Blaagaards- gade langs »de smaa Alléer« gik Blaagaardsvejen. Her laa først bl. a. en lille een-Etages-Pavillon med Kvistetage, som stammede fra Lystslottets Tid, og ved Slotsgade stod ligesom i Paludans Dage de to Stenpiller, der tidligere dannede Hovedindkørselen til Blaagaard; disse Piller var meget store og kro- nedes af en Gesims med en svær Jernkugle, og de var indbyrdes forbundne med en Jernstang. Blaagaards Hovedbygning var i Wroblewskis Da­ ge kun Rester uden Tag, Vinduer og Døre, og paa begge Sider laa der en lavere Tilbygning, der endnu var beboelig; i den ene boede en Lysestøber, i den anden Nørrebros gemytlige Politiassistent Garborg, der var bekendt for sine lystige Indfald og Historier. Naar man hører, at det stolte Blaagaard i 30’erne stod som en Ruin, rettere maaske en Brandtomt, kommer man ganske naturligt til at tænke paa den sidste straalende Historie, det gamle Lystslot op­ levede. En Bagermester Schur havde nemlig købt Ho­ vedbygningen og omskabt den til et Pantomime- theater, det første Nørrebros Theater altsaa. I 1827, da Pettoletti brød med det oprindelige Kuhn-Price- slce Selskab paa Vesterbro, lejede han Nørrebros Theater af Bageren og engagerede hertil den ud­ mærkede engelske Linedanser og Mimiker Joseph Lilin (udtales Levin ) og hans to ualmindelig yndige Døtre Rosa og Flora, der gjorde fænomenal Lykke ved deres Optræden. Kort efter blev Luin dog uenig med Petoletti, og han og Døtrene drog ad Vesterbro til og lod sig engagere af Price; Resultatet heraf blev det fornøjelige, at Rosa blev gift med James Price, Flora med Adolph Price, og de blev derigennem Stammodre til den store Price’ske Kunstnerslægt.