KnudBokkenheuserNørrebro_1917

117 Hans Skæbne viser, at han arbejdede med stor Opofrelse og beundringsværdig Tilsidesættelse af Hensynet til sit eget Vel. I hans Nekrolog siger Medicinalhistorikeren Jul. Petersen om ham, at han vel var noget tung og langsom, men han dyrkede sin Specialvidenskab med Trofasthed og Alvor, og hvad han manglede fra Naturens Haand, erstattede han ved sin Grundighed, Omhyggelighed og Soliditet, og sine dygtige Indsigter som Kirurg og Operatør viste han tilfulde i sin Stilling som Overkirurg for Landets største Sygeafdeling, hvor han var skattet baade af sine Patienter og Elever. Under Withusens Sygdom traadte hans Reservekirurg, den stille og beskedne Valdemar Holmer, der blev hans Efterfølger, til som fungerende Overkirurg. Han havde paa dette Tidspunkt mest ad Selvhjælpens Vej søgt at fuldkommengøre sin Uddannelse; men han følte sig paa det nævnte Tidspunkt ikke fuldt ud sikker, men experimenterede bestandig, og det var hans Princip aldrig at offentliggøre noget Resultat af nye Behandlinger, som han ikke paa Forhaand følte sig helt sikker paa. Derved gik han Glip af Æren, som tilkom ham for at være den første, der indførte den Listerske Antiseptik i Danmark, det første Land udenfor England, hvor denne nu verdensanerkendte Metode, der til at begynde med i det øvrige Evropa mødtes af Lægerne med Skepsis og Kulde, blev prøvet. Hidtil har man tilskrevet Professor ved Frederiks Hospital Mathias Hieronymus Saxtorph Æren for at være den første kirurgiske Avtoritet, der fulgte Lister, hvad denne selv ogsaa troede, han var, hvilket fremgaar af Breve, Lister skrev til ham. Sagen var, at Saxtorph allerede i 1870 i det store engelske Tidsskrift »The Lancet« offentlig ydede den Listerske Metode sin Tilslutning, men Holmer havde faktisk den Gang allerede i to Aar anvendt og experi- 8*