Knud Bokkenheuser - Indre By

85 gennem flere højadelige Hænder, til den opstod som en Fugl Fønix af Asken efter 1728 for »Ober- secretair« Møinichms Regning. Det var ham, der indrettede Udkørselen i Lovstræde, som eksisterer den Dag i Dag. Da kongelig Unaade ramte Moinichen, maatte han sælge Gaarden til Grev Frijs-Frijsenborg, som atter overlod den til Overkammerherre Piessen, der solgte Kongen den til Marskalsgaard, men da den blev Postgaard, havde Kongen atter maattet købe den af Overpræsident v. d. Liihcs Dødsbo i det Herrens Aar 1779. Takket være Harsdorfjs Genialitet fik den en smuk Facade til Kjøbmagergade, og siden den Tid er der lappet og Hikket paa den, efterhaanden som det stigende Liv i Postgaarden krævede det. Hvor er det underligt, naar man passerer Postgaarden, at tænke paa, hvor let vi nu til Dags — takket være mange Mænds udmærkede Arbejde og sidst Joseph Michaelsens Genialitet — har det med at faa et Brev endda saa langt som til Siam. Vi behøver kun at ofre lidt Vand paa et Frimærke. Og saa slaar den Tanke ned i os, at denne lette Brevbefordring netop har været ødelæggende for Brevskrivningen. Er man en Smule Avtografsamler, opdager man hurtigt, at Brevskrivningens Guldalder er forbi. Da det var dyrt at faa sendt et Brev blot til Aalborg, skrev man saa meget som muligt, nu, da man ikke engang slipper med en 10 Øre, er et Brevs Afsendelse en 1Iverdagssag, derfor skriver vi ikke Breve i gammeldags Forstand, naar vi ikke netop er nyforlovede, og Fremtidens Kulturhistorikere vil sikkert sukke over, at de skriftlige, personlige Udgydelser, som tjente saa meget til Belysning af Tiden og dens Tænkemaade, er »en saga blott«, ja, selv Ilaandskriften, som i alt Fald Grafologer tror at kunne benytte, er ved at afløses af Maskinskrivningen. En ny Kamma Rahbck kan ikke tænkes, naar hun skal opfattes som det, hun i Virkeligheden var: Danmarks forste Brev- skriverinde.