Knud Bokkenheuser - Indre By

75 Øjeblik efter skulde rive Forsamlingen med: Henrik Steffens stod paa Katederet. Og saa man sig om i Avditoriet, opdagede man Foredragsholderens uad­ skillelige Ledsager, Oehlenschldger, og ved lians Side Svogeren, Carl IIeger, længere henne sad Steffens’ ene Fætter, Nicolai Frederik Severin Grundtvig, der her for første Gang horte en Forelæsningsrække til Ende: lidt fra ham opdagede man den anden Fætter, Ole Hieronymus Mynster, den altfor tidlig afdøde Læge, medens man forgæves spurgte efter hans yngre Broder J . P. Mynster. Man maa ikke søge Grunden til J. P. Mynsters Fraværelse deri, at han, som han selv siger i sine Erindringer, ikke regnede Steffens blandt dem »ved hvis Fødder han kunde sidde som Discipel«; thi alene af personligt Venskab for Foredragsholderen var han sikkert mødt, hvis han ikke netop 8 Dage i Forvejen havde tiltraadt sit Præstekald i Spjellerup. Helt forkert er det, naar nogle fortæller, at St. St. Blicher var til Stede ved disse Forelæsninger; thi han vendte først tilbage til Hovedstaden 1803 og kan altsaa først have hørt den sidste Række, som ligeledes afholdtes paa »Elers« næste Vinter. Derimod var begge Brødrene Ørsted til Stede, og H. C. Ørsted var jo i alt Fald i hele sit Liv en af Naturfilosofiens trofaste. Vi maa fra Elers Kollegium skraa over Gaden for at træffe det tredje Studenterhjem, Perlen for dem alle, Christian IV’s i 1623 oprettede Regens, »den purpurklædte Gaard ved Taarnets Fod«. Naar vi nu tænker paa Regensen, er det som Plougs: »Arsenal for fyldte Revolutionsgranater«, som Hostrups harm­ løse Generalforsamlingshjem eller som Chr. Winthers Lindely for »de Herrer i Aandernes Rige«. Men der var en Tid, da Studenten kun var »Soldat udi den sorte Hær«, og fra den Tid er Billederne vel nok brogede men aldrig lystelige, og det lyse og lette, der senere vandt sit Symbol i den klædelige og fikse Silkehue, som enhver bærer, som han vil, har sit