Knud Bokkenheuser - Indre By
67 laaset Lejlighed. Alle Bombardementets tre Nætter var disse to Mennesker i uafladelig Bevægelse, og der er ikke Tvivl om, at deres energiske Arbejde bør indskrives i Københavns Historie; thi hvor meget de reddede af det tæt byggede Kvarter og dermed af hele Byen, er uberegneligt. Ære være deres Minde, ogsaa af den Grund, at de satte Helbredet til ved samme Lejlighed; og Margrete skal huskes først; thi skønt Kvinde var hun den tapreste. Da Ilden fra Baghuset i St. Pederstræde var ved at tage fat i Ejendommen, vilde Per Hansen flygte, men hun vilde ikke. »Jeg synes dog, Husbond, at siden vi har set det an saa længe, kan vi holde ud lidt endnu!« Og de holdt ud! Men »Arkemanden« blev halt af Gigt for Resten af Livet, og Margrete døde to Aar efter af Brystsyge — et Offer for sin By. Om der paa Huset fandtes en Plade til Minde om de to tapre Smaakaarsfolk, der værgede deres By saa godt som nogen af de Helte fra Classens Have, var ikke urimeligt. Vi bør i alt Fald tænke paa dem, naar vi gaar forbi »Arken«. Vi iler nu over Frue Plads ned imod de Gader, der forbinder den med Købmagergade (af Kødmanger o: Slagtergade). Vi ser paa Hjørnet af Fiolstræde Holbergs hyggelige Kastanie og Tavlen, der minder om hans Bolig her, hvor han kunde se ud over en skyggefuld Plads med mange Træer. Inde i Gaarden i et Havehus er Digteren H. P. HolsL født. Hans Fader, der var Hyrekusk, havde sin Stald her.
Made with FlippingBook