Knud Bokkenheuser - Indre By

57 som er bygget i en grim Efterligning af nygræsk »Renæssance«-Stil. Hvem husker forovrigt at C. F. Hansen er Kirkens Arkitekt? At han ogsaa har været Mester for den lille, kønne Metropolitanskole? Og for at gøre Arkitekterne færdige med det samme, saa er der næppe mange af den yngre Slægt, som overhovedet aner, at der har levet en Bygmester, som hed Peter Malling, og dog taler han Skønhedens Sprog til os gennem Universitetets imponerende Facade. Endnu husker man dog maaske, at Universitetsbiblioteket er tegnet af Herholdt, og at det var Martin Nyrop, der satte Bispegaarden i Stand igen og Borch har skabt den smukke Studiegaard? Lad os dog heller ikke her glemme Chr. Hansens skønne og stilfulde Zoologisk Museum. Der har i de senere Aar staaet megen Strid om Vor Frue Kirke, fordi afdøde Brygger Jacobsen havde faaet den — mildest talt — fortvivlede Idé at sætte det gamle Spir paa den genrejste Kirke, der er af en helt anden Stil. Striden er jo for saa vidt standende endnu, som Afgørelsen jo kun er udsat i et Aaremaal, fordi der var saa mange skiftende Sindsstemninger, der gjorde sig gældende, at man ikke kunde blive enige. Det vilde være skammeligt, om man nu ødelagde det skønne Taarn med dets straalende gyldne Kors, der lyser over Byen og giver dens Profil Karakter. Navnlig vil man indrømme Skønheden, naar man en Morgenstund beundrer den fra Hjørnet af Landemærket og Gothersgade, eller man en Sommerdag, naar Konsistorieporten paa Universitetet staar aaben, betragter Taarnet inde fra Universitetsgaarden. Et Spir vilde tillige knuse hele Kirken, og det vilde forstyrre det smukke Parti, man har, naar man fra Dyrkøb ser over mod Bispegaarden, den gamle Kvæ­ st urbygning paa Hjørnet af Nørregade og Frue Plads, hvis Mure hører til de ældste i Byen, og som heldigvis nu bringes tilbage til sin oprindelige Stil med de smukke gule Sten, og endelig Petris dejlige Spir. og den gamle Kirkemur i Baggrunden, et ejendomme