Knud Bokkenheuser - Indre By

228 Fod, Raadhusets er 336, men dengang imponerede det mere, fordi Byens Huse var saa lave. Det var derfra, at Klokkerne ringede Kvarter og Timeslag ud over Byen; lier hang Kongens Stormklokke, og i dette Taarn rummedes det prægtigste og kunstigste Orgelværk i hele Europa. Klokken alene vejede 8000 Pd., og med meget Besvær var den anbragt saa højt i 1703, paa en Tid, da man kun kendte Haandens Kraft, og ingen mekanisk Hjælp kunde faas. »Vor Frues Spir« var ogsaa Københavnernes Helligdom. Christian den Fjerde var jo selv oppe for at gøre det i Stand, og hver Gang det var Storm eller Uvejr, gøs alle gode Københavnere for det. Vi saa jo, hvorledes man ofrede »Blasen« uden Nytte i 1728; vi ved, at Lynet midt i Sommeren 1573 slog ned i det uden at gøre Skade, men i Februar 1585 rystedes Byen af de Rædselsbud, at en rød Lynild, som ikke kunde slukkes med Vand, ramte Taarnet, standsede Uhrværket og paa et hængende Ilaar havde dræbt Taarnvægteren, som boede her oppe og om Natten ved Timeskifte blæste paa Skalmeje. Vi kender ogsaa alle det originale, farvede Billede fra Bombardementets Dage i 1807, hvor man ser Frue Taarn i lys Lue, medens de forvirrede Køben­ havnere flygter ned gennem Landemærket. Det er ikke nogen Tilfældighed, at dette Billede blev Bom­ bardementets mest kendte; thi der er ingen Tvivl om, at det Øjeblik, da Frue Taarn tændtes af Englæn­ dernes Brandpil*), blev Rædslernes største; thi den ramte Københavns Hjerte. Det var jo Byens ældste og stolteste Minde, der nu for sjette eller syvende Gang skulde lægges i Grus. Er der mon mange, som, naar de gaar forbi Frue Kirke, tænker paa, at den Bygning egentlig i sit Ydre indeholder en stor Meningsløshed? At sætte en græsk Tempelportal (fuldstændig hedensk!) med danske Søjler (en dejlig Portal for Resten!) paa en Kirke,

*) En »Gongreves« Raket.