Knud Bokkenheuser - Indre By

54 ud deroppe ved Alteret i Thorvaldsens dejlige Kristus- skikkelse. Der er ingen Sentimentalitet, intet Føleri, klart og inderligt taler Kunsten her om Guddommens Sprog lige til Hjerterne. Og alt det danskeste Danske, den sunde Hjertelighed og den rolige Intelligens, har sat sig Stævne her i Frue Kirke. Allerede den Illustration, vi til for faa Aar siden havde til vor kære Fødebys indre Liv, ved, at Studenten for alle Studen­ ter, den stoute gamle Harimann her var Orglets Herre og Hersker, er saa dansk, at vi ikke kan tage en Sang paa Læben, der bedre kan tolke vore Følelser end hans. — Et andet Navn er knyttet til Kirken. Kong Haakon af Norge holdt her sit Bryllup med den 10-aarige Prinsesse Margarethe af Danmark, Nordens senere »stormægtige Frue«; og som Kong Haakon den Syvende nu skylder en Konflikt med Sverige sin Krone, skyldte Kong Haakon den Sjette en lignende Konflikt sin Brud; thi den svenske Kong Magnus Smek protegerede et helt andet Parti med en holstensk Prinsesse Elisabeth. Den Gang førte Ægteskabet til Unionen, der politisk set maatte være dødfødt eller i alt Fald have en stakket Levetid.

Frue Kirke var i sin Tid Gemmested for de sælsomste Ting. Der opbevaredes et Stykke af det hel­ lige Kors i en Glaskiste, som tit blev kysset, men al­ drig vasket, der var en Flig af Ilellig Hertug Knuds Kjortel, ja, noget saa uappetitligt som en Finger af Abbed Vilhelm , der var en Splint af Jesu Krybbe og en saa imaginær Genstand som den Fane, Engelen overrakte St. Olaf, da han overgik til Herligheden. Men hvad der ikke var udstillet eller opbevaret under den gamle Kirkes Buer, der lagdes i Aske 1728, var den store Stemning, som skabtes herinde mellem de mange Altere, Helgenbilleder, skønne Gravmæler og Marmorepitafier, som prydede Kirken, lige til Billedstormerne gik deres Ødelæggelsesgang. Det var vel Frue Kirkes mest dramatiske Optrin.