Knud Bokkenheuser - Indre By

50 Plads for Kirkegaarden. Ogsaa dette inspirerede Poeterne. Man havde hørt, at faldefærdige Huse maatte vige, men: al et Glædehus i Fredetid bedrøves, at mossegroct Steen fra stærke Stolper roves og aldrig samles skal til bedre bygget Hus. det haardt fortryde maa den vel logeret Mus.« Og det krænkede Folk, at det Sted, hvor man søgte aarie og silde, hvor kældervante Drenge sprang, og Rhinskvinen gærede i Kældrene, nu skulde for­ svinde, — og det for en Kirkegaard! Den eneste, der glædede sig, var den lige overfor liggende »Blase«, men: vi, som Dyrkøbs Flor i gamle Dage kendte og saa dets Kompagni lod ogsaa derfra hente saa mangen Lædske-Pæl, vi glemme aldrig det, at denne lystig Krog forsvandt og blev saa slet.« Paa nuværende Dyrkøbs Grund, der ogsaa en Tid hørte med til Vor Frue Kirkegaard, laa »Vor Frue Skole« — senere Metropolitanskolen — som først efter Bombardementet fik sin nu kendte Plads, og her vandrede Peblingen sin tunge Skolegang. De arme Ungersvende (de var undertiden 30 Aar, før de løb af Skole) fik her Riset og Ferien at smage, saa Pladsen har genlydt af deres Jammer, og herfra gik de i Skarer ud og sang for Folks Døre og tiggede, skønt den humane Christian (len Anden forlængst havde forbudt det. Men ogsaa brogede Billeder kan vi hente fra denne Plet. Skotterne i deres maleriske Dragter havde i Grevefejdens Tid deres Herberge lier paa Hjørnet af Dyrkøb og Nørregade, og det gik da tit blodigt til, naar de barrikaderede sig mod de lybske Svende. Levende kan vi se det Billede, her oprulles for os, med de vilde Landsknægte, som holder gode Miner med de fordrukne Munke, fordi disse kender Byen